Dansk Sejlunion skal i foråret 2017 have ny formand idet Hans Natorp træder tilbage, efter at være blevet valgt til næstformandspost i DIF.
Klubberne under DS er blevet opfordret til at finde kandidater til formandsposten, og til at deltage i en – forhåbentligt - god debat om fremtidens SejlerDanmark frem mod kommende generalforsamling i foråret 2017.
Jævnfør Bådmagasinets kilder, er det ikke en post hvor det vælter ind med potentielle emner. I Hans Natorps formandsperiode har posten udviklet sig til en næsten fuldtidsstilling, med Natorp som en meget synlig formand.
Udfordringen er at formandsposten er ulønnet, og Natorp derfor har, måtte gå tiggergang for at få økonomisk kompensation. Hans Natorp er i en jobposition, hvor han har haft tiden. Men findes der en tilsvarende formand, der vil tag jobbet på samme præmisser?
Hellerup Sejlklub indstiller
For Jesper Kamp Nielsen, formand for Hellerup Sejlklub er det vigtigt at klubben altid er aktiv i debatten om, hvordan vi skaber de bedste rammer for at udvikle sejlsporten i Danmark.
Derfor ser Jesper Kamp også at det kommende formandsskifte, er en god anledning for klubberne til at ”se hinanden i øjnene” og overveje, hvor vi vil hen? Kort sagt blive enige om kursen den nye formand skal lægge i sit arbejde.
For Hellerup Sejlklub er det vigtigt, at Dansk Sejlunion primært har fokus på at styrke klubberne, så klubberne kan skabe gode fællesskaber for udviklingen af sejlsporten og sejlere. Jesper Kamp ser da også gerne, at det er HS medlem som tager formandsposten.
Som du kunne læse mandag her på Bådmagasinet, så er Line Markert Hellerup Sejlklubs kandidat til posten som formand for Dansk Sejlunion. Allerede nu sidder Line i en central post som DS bestyrelsesmedlem og dermed politisk økonomiansvarlig. Det er en post hun har varetaget siden 2014.
DS' indtægter under pres!
Som formand vil Line fokusere på at sikre en stabil økonomi i DS, hvilket isoleret set bliver en meget vanskelig opgave.
Når medlemstallet falder ude i klubber gør det ondt i økonomien i DS, ligesom eliten skal finde nye sponsorer til delvis erstatning af Torm. Porto tilskuddet til unionens medlemsblad Sejler svinder ind år efter år, og den tidligere så gunstige forsikringsaftale med Codan, kaster heller ikke nær så meget af sig som tidligere.
Der var juble da den samlede OL-trop i Rio vandt 15 medaljer, men sandheden er, at frem mod OL i 2020, skal endnu flere forskellige forbund, slås om Team Danmark midlerne.
Alle poster for indtægter i DS kan virke som om de er under pres, så der venter ikke nogen nem opgave!
Hvem er Line?
Line brænder for Sejlsportsligaen og ligaforeningens samarbejde med klubberne, om at udvikle et fællesskab omkring ligaaktiviteterne og Sportsbåd Open. Hun accepterer at aktiviteterne har det bedst i eget regi uden for DS, så længe Ligaforeningen skaber en aktivt platform for nye sejlsportsliga deltagere og for et stærkt sportsbådsmiljø på tværs af alle sportsbådsklasser og klubber.
Line selv er vokset op som tursejler – sommertogter og weekendture står stadig højest, når familien skal være sammen, men hun har taget kapsejladsen op i CB66 klassen, efter hun er blevet voksen sammen med sin mand Andreas Christensen. Det giver også Line et godt grundlag som formand for unionen, der skal favne de mange forskelligrettede interesser, som sejlere i Danmark repræsenterer.
I kraft af sit professionelle virke som advokat og sin person har Line også de ledelsesmæssige egenskaber, der skal til for at stå i spidsen for en så diffus størrelse som Dansk Sejlunion.
Tilbage til overskriften: ”Dansk Sejlunion får en anden ledelsesprofil?”, Har Line Markert en kalender, der kan rumme en formandspost?
Hun er partner i Horten Advokatpartnerskab, En af Danmarks førende jurister inden for privat / offentlig rådgivning med fokus på energi- og forsyningssektoren. Line har flycertifikat, som aktivt udnyttes til at komme rundt i Danmark, så er hun mor og jo, aktiv på vandet.
Jeg kan ikke se, at Line sætter alt dette til side for at blive ulønnet formand i Dansk Sejlunion, men det kan da være jeg tager fejl?
Derfor er spørgsmålet op til forårets formandsvalg, hvordan vil Line strukturer sin formandspost?
Det spørgsmål sætter jeg, som Bådmagasinets klumme-skribent, mig for at finde ud af, så vi følger naturligvis op på min første kommentar om emnet her, stay tuned.