Afriggertid – fuld vigør på bevaringsværdige skibe

I næste uge vil der være fuld aktivitet på Admiralkaj foran Admiral Hotel i København. Igen i år nyder de bevaringsværdige sejlskibe Mira, Halmø og Lilla Dan og nyudklækkede matroser fra skoleskibet Georg Stage godt af hinandens eksistens. Skonnerterne får en grundig overhaling, så de er godt beskyttede mod en hård vinter og de just dimitterede søfartselever får en praktisk erfaring i, hvordan man vedligeholder træskibe. Og det er et stort arbejde. De skal slibe og lakere alle master, bomme og rær, afrigge tovværk, lapsalve riggen, tørre og pakke sejl og lægge alt på lager.

Der er tusindvis af arbejdstimer i at vedligeholde disse gamle træskibe. Og lige nu gælder det om at få dem rigget af efter dette års sejlsæson, så de er beskyttede mod vinterens fugt og kulde", fortæller Jesper Hjorth Johansen, kaptajn på Lilla Dan.

Arbejdet med at gøre skibene vinterklar fortsætter alle hverdage fra kl. 10.00-15.00 frem til 7. oktober 2016. Herefter bliver skibene overdækket med presenninger og går i vinterhi indtil 1. maj 2017, hvor glade gæster igen kan gå om bord til personale- og familiefester eller teambuilding, receptioner og sejlferier.

Så kom forbi på kajen og følg med i arbejdet. Hvis du får lyst og vejret tillader det, kan du sidde og nyde udsynet til en kop kaffe eller andet du vil forkæle dig selv med i cafeen.

 

Fakta

I sejlsæsonen har alle tre sejlskibe hjemhavn ved kajen bag Admiral Hotel tæt på Nyhavn. Her fungerer de som et maritimt og aktivt oplevelsescenter med aktiviteter lige fra konferencer, teambuilding og andre erhvervsrelaterede arrangementer til skønne sejlferier, dagture, events, fester, togter m.m.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen