Fredag var OK jollerne på vanligvis på Sundet for at træne, og 10 OK joller havde denne fredag valgt at deltage. Der blev sejlet mellem Middelgrundsfortet og den nye Nordhavn, og pludselig dukker en Møn 431 op på bagbord halse, og brutalt sejler Svendsen ned.
Fra Jørgen Svendsen har Bådmagasinet modtaget denne havari-beretning:
Vi var 8-10 joller til OK-træning på Stormy Bay i dag. Vinden var pænt frisk fra vest . Malte var ”haren” og vi havde alle fået lagt an til start helt ude ved den gule markerings-bøje. Den som ligger tæt på sten-molen for enden af den nye ”langelinje-kaj”.
Jeg startede først på styrbord bag om Malte. Vi havde måske sejlet 30 meter, da en ca. 10 tons tung kølbåd toner frem bag ved mit sejl. Den styrer lige mod min OK og faktisk sigter stævnen lige mod min krop, altså midt i jollen. Jeg ser stævnen komme lyn hurtigt og farende direkte mod mit hoved. Jeg skriger op, ”pas på, pas på”. Men det er tilsyneladende for døve øre.
Kølbåden ændrede ikke kurs, men styre fortsat lige mod jollen og hamre lige tværs ind i jollen. Kølbåden sejler ”foran på tværs” med fulde sejl. Jollen bliver ramt med en regulær bredside ca. 30 cm bag ved min krop i cockpittet. Stævnen rammer kanten ved det bageste skot i cockpittet. Jollen bliver kylet op af vandet og slår en kolbøtte i luften. Masten knækker som en tændstik på det sted hvor den er tykkest, lige over dækket.
Selv bliver jeg trykket ud at jollen og kastet i vandet med høj hastig. Under vandet bliver solbriller og kasket trykket af hovedet. Mest tænker jeg hurtigt over rammer kølbåden mig og er motoren og popellen også tæt på?
Jeg bliver presset længere ned under vandet af kølbåden som også presser jollen og masten længere ned under vandet. Jeg ligger 10-15 sekunder under vandet og forsøger at finde vej op og ud under sejl og mast og kommer endelig op og kan trække vejret og ser at kølbåden er kommet forbi.
Dernæst ser jeg jollen ligge og vugge i søerne. Jeg får hurtigt rejst jollen op og kommer op i båden igen. Masten og sejl ligger revet over som papir. Det Spectra tov som kan klare 2 tons til bomnedhal er også revet over. Roret er revet af. Agter lugen er væk og agter skottet er utæt og helt fyldt med vand.
De andre OK-joller pibler om ørene på mig mens de tilser ulykken, de anråber kølbåden for hjælp med buksering, de kommer med råd, de spørger til min tilstand. Ja, jeg er stille og chokeret. Det var tæt på, ALT for tæt på tænker jeg...
Riggen er ved at trække jollen ned på bunden, så jeg går i krig med at få bundet sejl, mast og bom fri af jollen. Den store tunge kølbåd har omsider fået rebet både storsejl og genua og er vendt rundt for at hjælpe. Jeg er nu klar til at få hjælp med buksering. Vi får riggen løftet over i kølbåden og sat jollen på et slæbetov.
Jeg kommer selv om bord på kølbåden og får hilst høflig på kaptajnen og hans kone.
Jeg forstår at de var på vej på weekend-tur og at deres plan var at nå til aftensmad i sletten-sejlklub. De var begge godt chokeret og ulykkelige over hændelsen. Konen fortalte mig at særligt ventetiden indtil jeg var kommet fri og op til overfladen igen havde været lang, meget lang. Kaptajnen fortalte at han var en erfaren kaptajn og rigeligt havde set mig komme på styrbord, men han desværre havde fejlvurderet min fart ift. deres hastighed. Kaptajnen troede på at jeg sejlede hurtigere og derfor havde han ikke fået sejlet nok bag om jollen - og altså fået faldet nok af.
De undskyldte og undskyldte på bedste vis mens vi drak en sodavand. Vi blev enige om trods chokket at det trods alt var en formildende omstændighed, at det det kun var jollen der vat blev smadret, og ikke mig. Jeg var mere stille end normalt på vejen retur til Hellerup havn.
Da vi er kommet tæt på Hellerup havn bliver vi sejlet i møde af en af klub-motor-bådene. De havde heldigvis hørt om ulykken via radioen. Kaptajnen var lidt usikker på og havnen var dyb nok til kølbåd, men det var den. Jeg bliver sat pænt i land med en haveriet jolle & ødelagt udstyr. Det var så den fredags sejlads.
Sejler hilsen / Jørgen
