Bare der kunne falde ro på Tuborg Havn?

Retten har talt. Carlsberg og KDY er frifundet i de anklager som over 50 personer via Tuborg Yachtklub havde anlagt sag om. Sagsøger er dømt til at betale over 1 million i sagsomkostninger. 550.000 til KDY, og 500.000 til Carlsberg. Det er en kompliceret sag, og der findes mange aspekter.

Bådmagasinet har tidligere tærsket meget materiale igennem, er i besiddelse af div. kontrakter, dels mellem Carlsberg og KDY som står for den daglige drift, og dels mellem Carlsberg som solgte anvisningsretterne, til det som man kalder anvisningsretshaverne, altså det der i mange andre sammenhæng vil blive kaldt pladsejerne. Men man ejer ikke sin plads i Tuborg Havn, man ejer retten til at blive anvist en plads.

Dette er egentlig sagen uvedkommende, for i grove træk handler det udelukkende om økonomi. Må KDY hive penge ud af Tuborg Havn til bl.a. klubaktiviteter? Sættes der nok af i regnskabet til fremtidig vedligeholdelse af Tuborg Havn, og hvordan skal prisen på en anvisningsret fremover fastsættes, det er her koen ligger begravet!

Et væsentligt punkt i domsafsigelsen, handler om rets forhold, som Tuborg Yachtklub i henhold til dommen, slet ikke kan lægge sag an om mod KDY.

Tuborg Yachtklub anklagede KDY for ikke at drive Tuborg Havn jf. de betingelser som Kystdirektoratet har anført i deres tilladelse for Tuborg Havn. Men dette kan Tuborg Yachtklub ikke køre en retssag mod KDY på. Det er udelukkende et anliggende mellem Kystdirektoratet og KDY, et anliggende som Tuborg Yachtklub ikke kan blande sig i, jf. dommen afsagt af Lyngby Ret.

I mine øjne falder mange af Tuborg Yachtklubs anklager simpelthen for en slags fodfejl. Det er, som det fremgår af dommen, ikke Tuborg Yachtklub der kan anklage KDY for ikke at leve op til en aftale de har med Kystdirektoratet.

Det er en dom på hele 59 sider, og som tidligere nævnt en kompliceret sag. Nu er dommen altså afsagt. Det overrasker nok ikke mange, at de første meldinger fra Tuborg Yachtklub lyder på at De ønsker at anke sagen, det havde KDY nok også gjort, hvis de havde ’tabt’ så klart! Men omvendt, så bør man nok tænke sig om en ekstra gang, når dommen er så klar løbes der trods alt en stor risiko ved at anke!

Men, jeg ville ønske, at de to parter nu fik sat sig sammen omkring et bord, trykket hånd, fandt løsninger på de problemer som sådan et forløb uundgåeligt har skabt, og så se at kom på vandet - ud og sejl, det er der jeg hellere så vi brugte vores kostbare tid her på jorden – ude på vandet, fremfor i retslokalet over en anket sag de næste mange år!







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen