Steinfath vinder SUP World Cup stævne - se også video

Det var bestemt en følelsesladet dag for det unge danske surf-talent Casper Steinfath fra Klitmøller, da han natten til Lørdag dansk tid sikrede sig den samlede sejr ved årets første World Cup Event i surf disciplinen "Stand Up Paddle Racing" i Tokyo, Japan foran flere tusinde tilskuer.

“Det var den vildeste oplevelse at konkurrere og vinde foran så mange tusinde mennesker. Stemningen var ligesom til en rock koncert! Japanerne er fantastiske og lever sig helt ind i vores race. Omgivelserne og stemning i Japan var med til at gøre min sejr endnu mere speciel." udtalte Steinfath efter sejren.

Ikke blot var dette en stor personlig sejr for den unge dansker, men det var også første gang, at en Dansker eller Europæer har vundet et World Cup stævne i denne disciplin, som længe har været domineret af stærke surf-nationer som Australien, USA og Hawaii. Dermed satte Casper endnu engang Danmark på Verdenskortet, og viste at vi kan konkurrere med de største surf-nationer!

En solid 3. plads på den Lange Distance på førstedagen kombineret med en dominerende sejr i den tekniske 500 meter sprint om Lørdagen gjorde, at Steinfath kunne tage hjem til Danmark med den samlede World Cup sejr i tasken, og samtidig bringe nyheden om, at der nu ligger en Dansk surfer øverst på verdensranglisten i SUP Race.

Det var specielt Caspers præstation i den korte tekniske sprint, som adskilte ham fra alle de andre konkurrenter. Stærke starter, køligt overblik ved de kritiske bøjevendinger og viljen til ikke at give op var opskriften på den unge "Vikings" success. Kort efter sejren udtrykte Casper klart hans store glæde og var ikke bangefor at vise netop, hvor meget denne sejr betød for ham:

"Det føles helt sindsygt vildt at have vundet her i Japan! Det har været en lang vinter med hård og fokuseret træning, og at ramme formen så skarpt i årets første World Cup er så fedt! Med sejren her i Japan fører jeg nu årets World Tour foran alle de store drenge. Det er en drøm der er gået i opfyldelse for mig! "

Udover sin sejr i weekenden har den unge dansker allerede 2 x VM og 3 x EM Guld medaljer liggende på podiehylden hjemme i Klitmøller (også kendt som Cold Hawaii). Det næste mål for Casper bliver nu både at forsvare sine Em- og World Cup titler i henholdsvis Frankrig og Tyskland i Juni.

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen