Det er vel første gang at interne mails mellem redaktøren og deres udsendte deles i større fora, men der er lidt mening med galskaben, og et lille indblik i den forgangne uges mail udveksling lød det sådan:
Redaktøren svarede hurtigt: ”Arrrgh, den er sgu clearet af på forhånd, alt andet ville være alt for risikabelt!!! De får de store kredse/klubber med, Sundet, Hellerup, KDY, hele Aarhus omegn og Svendborg. Så er den ged barberet, men hvis det modsatte skulle ske, ville det ende i ragnarok - det ville jo være en katastrofe.
Hvem er han?
Hurtigt begyndte 'den gamle redacteur' og undertegnet at diskutere årsagen til hele balladen, medlemmet som Gråsten Sejlklub nægtede at genoptage trods klare afgørelser fra både DS og DIF.
Det er ”ham”, der reelt sidder med nøglerne, bomben eller løsningen? Vi vidste, han var tysker, og ingen har set eller talt med ham siden sagen eksploderede. Vi vidste også, at hele sagen handlede om en havneplads - man SKAL være medlem af Gråsten Sejlklub for at ligge i Gråsten Havn.
Nu er det et faktum, at redaktøren er fuldkommen algerisk overfor omkostninger. Så da jeg forslog en reportagerejse ned til grænselandet, fik den gode mand flimmer for øjnene. Mit argument var, at hvis Bådmagasinet fandt tyskeren og måske løste konflikten, så var vi godt på vej med en kiosk basker.
Svaret var køligt: ”Ja, hvis det var muligt, ville Hans Natorps næste opgave være at få dig i Hall of Fame, hvordan pokker finder vi manden?”.
Ring til en ven
En god kontakt med fingeren på pulsen i Syd- og Sønderjylland Hans Vengberg, tidligere kandidat til formandsposten i Dansk Sejlunion: ”Hej Hans, Jeg har fundet ud af, at INGEN har haft dialog med problemet selv, altså medlemmet som er smidt ud. Skulle vi forsøge at få en dialog med vedkommende?".
Hans svarende hurtigt tilbage: ”Hej Nicolai, medlemmet har i hvert fald været til møde i Dansk Sejlunions Ordensudvalg. Hvorvidt der ellers har været direkte forsøg på mægling, er noget tåget. Dansk Sejlunion siger, de har forsøgt - men? Jeg synes, det er mærkeligt, at der ikke er undersøgt, hvad Dansk Sejlunions rolle har været i forbindelse med rådgivningen. Er der virkelig givet råd, er disse fulgt, eller har rådgivningen været mangelfuld/forkert. Jeg skal nok rode lidt rundt i hvem medlemmet er, så vender jeg tilbage”.
Min personlige holdning var: Glem Dansk Sejlunion, glem Gråsten Sejlklub. Opgaven er at kunne drikke en kop kaffe/øl på medlemmets hjemmebane. Historien dæmper al surhed, og spørgsmålet er: Hvad har medlemmet ud af al denne ballade? Jeg tror, vi to sammen kan gøre ham til en helt? Vil i hvert fald gøre forsøget :-)
Godt spionarbejde
Heldigvis er Hans Vengberg frisk på en udfordring: ”Helt enig. Jeg er med. Hans”, lød svaret fra Vengberg.
Den 29. marts 2016 kunne vi så fortælle den gamle redaktør: ”Nu har vi ham - Henrik Holona i Achtrup vest for Flensborg, der ejer båden Elan 43 "Crazy Miss Daisy".
Endelig fik vi ros af redaktøren: ”Vanvittigt stærkt ’spion arbejde’ – GODT GÅET, men om vi kan få ham i tale, er jo så en anden snak?". Mailen er printet ud og hænger på opslagstavlen, ingen kan huske, hvornår vi har hørt en lignende begejstring fra den runde mand i hjørnekontoret.
Sidste fredag fik vi en god dialog med Henrik Holona, spiste middag med ham og ventede og drejede hver eneste sten. Konklusionen er entydig: Afstanden mellem de to parter er for lang, og viljen til at mødes i et kompromis er reelt ikke til stede.
Men Bådmagasinet gjorde forsøget, takket være Hans Vengberg.
