Trækker Gråsten Sejlforening luften ud af Dansk Sejlunion?

Gråsten Sejlklub har i flere omgange nægtet at efterkomme Dansk Sejlunions og Danmarks Idrætsforbunds kendelse om at genoptage medlemmet Henrik Holona, der også er kendt under navnet "tyskeren". Klubmedlemmet som først bestyrelsen i Gråsten Sejlklub så sig sur på, og siden fik ham ekskluderet på deres generalforsamling og bekræftet på den næste generalforsamling.

Hverken Dansk Sejlunion eller Danmarks Idrætsforbund har på noget tidspunkt taget stilling til Henrik som medlem, alene de procedurer for eksklusionen, som først Ordens– og amatørudvalget i Dansk Sejlunion, siden Danmarks Idrætsforbund underkendte. Udfordringen i sagen for Dansk Sejlunion er, at Gråsten Sejlklub alene fulgte den rådgivning, de modtog på forhånd før deres generalforsamling.

Har båden liggende i Gråsten Havn

Konsekvensen er, at Henrik Holona i dag har sin Elan 43 "Crazy Miss Daisy" liggende på en privat bro ved Gråsten Havn. Vinteropbevaringen er faktisk bedre end før eksklusionen, nu indendørs i en stor hal. Men det er forsat ikke godt nok. Dels kan klubben, fordi det er en privat havn, forbyde Henrik at vise sig på havnen, han må hellere ikke bruge faciliteterne. Meget utilfredsstillende for en person som Henrik, der har været en del af fællesskabet siden 1989 og selv tidligere siddet i bestyrelsen.

Som tidligere bestyrelsesmedlem og pladsformand tog han sammen med et andet medlem den frihed at trawle klubøkonomien igennem, og de påpegede derefter flere, i følge Holona, uheldige dispositioner. Det blev opfattet som illoyalitet overfor den daglige ledelse i Gråsten Sejlklub, herunder forretningsudvalget og formanden, der jævnfør Henrik Holona selv, startede en ”Heksejagt” mod hans person.

Henrik Holona opfatter, at generalforsamlingen i Gråsten Sejlklub blev manipuleret i forbindelse med hans eksklusion. Formanden gav forsamlingen valget: Enten Henrik Holona ellers en fratrædelse af hele betyrelsen. Dovenskaben vandt selvfølgelig - frygten for en manglende bestyrelse vandt over Henrik Holona, der efterfølgende klagede til Dansk Sejlunion.

Føler sig svigtet af Dansk Sejlunion

I den efterfølgende procedure føler Henrik Holona sig svigtet af Dansk Sejlunion. Holona påstår eksempelvis, at Mads Kolte Olsen selv har forsøgt at presset Henrik Holona til at sige stop og frivilligt opgive sagen! Derfor kalder Henrik Holona det opsigtsvækkende, at Dansk Sejlunion har accepteret den nye Gråsten Sejlforening. Henrik er slet ikke tilfreds med udviklingen, og anklager Gråsten Sejlklub for bevist konkursrytteri. Gråsten Sejlklub er principfast, og vil ikke se Henrik Holona som medlem i klubben. Punktum. Dermed accepterer de hermed også eksklusionen fra Dansk Sejlklub.

Opsplitning i to klubber

Modellen som Gråsten Sejlklub vælger, og som Dansk Sejlunion har sagt god for, er en opsplitning af aktiviteterne i Gråsten. Sejlklubben fortsætter som ejer og administrator af alle faciliteter. Det er fortsat en medlemsdrevet forening, men dog uden medlemskab af Dansk Sejlunion.

Den nye klub Gråsten Sejlforening er også medlemsdrevet, men den er alene for de medlemmer, som sejler aktivt. Ungdomsarbejdet, onsdagsmatchen og kapsejladserne bliver tilbudt fra Gråsten Sejlforening.

Det er fuldkomment frivilligt om medlemmerne i Gråsten Sejlklub vil melde sig aktivt under Dansk Sejlunions faner gennem Gråsten Sejlforening, og de muligheder det giver. Spørgsmålet er, hvor mange medlemmer i Gråsten Sejlklub, der er tilfredse med deres nuværende medlemskab og gerne sparer deres nye forening kontingentet til Dansk Sejlunion?







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen