For første gang i 40 år er der ledige plads i Rungsted Havn i Nordsjælland. Tidligere har op imod 1.000 mennesker stået i kø for at få en plads i havnebassinet.
Rungsted Havn har 850 bådpladser fordelt ud over havnen - 40 af dem er nu ledige, hvilket er helt ekseptionelt. I mange år har folk stået på en lang venteliste til en plads i havnen. I de senere år er ventelisten dog skrumpet år for år - og her lige inden sæsonen for alvor starter, meldes der om frie pladser. Der er dog tale om pladser på under tre meter i bredden.
"Selvfølgelig har det en indflydelse, men den afgørende årsag er, at 'de nye tider' slår igennem. Familier prioriterer anderledes end for 40 år siden. Tidligere blev børnene lykkelige, når de arvede en bådplads, men sådan er det ikke i dag. Tidligere tog familier på weekendture og sommertogter med båden. I dag tager de yngre familier på sol-sommerferier og en eller to skiferier. Derudover er det også blevet både populært og billigere at tage på shoppeture til Europas storbyer. Det betyder, at båden bliver nedprioriteret, fordi der i dagligdagen også er villa, to biler og børn, der går til ridning, fodbold, ishockey og basketball. Familierne vil derfor ikke bruge tid på at anskaffe sig og passe en båd ved siden af", forklarer Henrik Kristensen til Frederiksborg Amts avis.
Ny havnemester
Rungsted Havn skal nemlig have ny Havne Mester, da Henrik Kristensen går på pension efter lang tro tjeneste, så sidder du med en lille 'Havne Mester' drøm i maven, så kan du læse mere om stillingen på havnens hjemmeside her.