Endnu et halsbrækkende stunt fra den britisk fødst Alex Thomson
Vi har set ham gå på kølen og hoppe fra mastetoppen, og i dag – tirsdag den 15. Marts 2016 har dette team, bestående af hele 35 personer alt i alt, sendt endnu en reklamevideo på markedet hvor HUGO BOSS og Alex Thomson viser sig frem, fra en noget anderledes side.
Alex Thomson er i forvejen en habil Kitesurfer, og i dette stunt følger han båden på netop et Kiteboard, fanger en line som er smidt ud fra båden, fastgjort i toppen af masten. Thomson får fat i den line, fastgør den, og bliver løftet 280 fod (godt 80 meter!) op i luften – naturligvis behørigt i bedste James Bond stil, iført et HUGO BOSS jakkesæt. Hvem sagde vovehals?
Efter Alex Thomson igen fik fast land under fødderne, udtalte han til pressen "De to foregående stunts vi gennemførte- The Mastwalk og The Keelwalk - var så vellykket, at vi som team vidste, at vi ikke bare kunne stoppe her. Vi var alle enige - teamet ønskede at gøre noget endnu større og endnu bedre”
Hvad finder de på næste gang? – Hvem ved?
I selve sejlsporten, som det hele jo egentlig handler om, ja der har Alex Thomson været knap så succesrig, og den seneste medie-historie der er dukket op, var da også den første HUGO BOSS båd, som var drevet i land, efter Thomsons forlis syd for Afrika.
Båden, eller nok snarrere resterne, blev fundet næsten 20.000 sømil ud for det sydlige Argentina! Og det er ikke eneste gang Alex Thomson måtte forlade sin synkende skude. Så ingen tvivl – HUGO BOSS får virkelig valuta for pengene, når Alex Thomson spiller hovedrollen, ikke øverst på skamlen, men klart øverst når det gælder markedsføring. Her må vi sige han er lysår foran nummer – ja resten.
I vores trykte udgave af Bådmagasinets december 2015, bragte vi en stor artikel om HUGO BOSS og Alex Thomsons seneste uheld, hvor den nye båd til en værdi af 30 millioner, faktisk blev smadret!
- Fik du ikke lige læst denne udgave, så er vi i gavehumør og fejrer dette nye fantastiske stunt.
Du får simpelthen vores trykte udgave af Bådmagasinet December, med artiklen om HUGO BOSS helt gratis her, - Go' læselyst.