ØRC tæt på at lukke

Hvor de andre nominerede til TORM Prisen 2016 har vist en utrolig indsats, så er deres nok bare, uden at lyde for fræk, under devisen 'mere af det samme' i dansk sejlsport. Nææ, gruppen bag ØRC har skabte noget helt nyt. Skabt en kultur omkring de grønne bukser, som har givet sejlerne en fantastisk sammenhængskraft, - en sammehæng der varer hele året.

De nominerede til TORM Prisen 2016 er udover teamet bag ØRC så stærke kandidater som:

  • Glyngsurf - Sallingsund Sejlklub
  • Bent Ulrik Niss - Nordjysk Windsurfing Klub
  • Faaborg Sejlklub
  • Ole Ingemann Nielsen - Svendborg Amatør Sejlklub
  • Ilene Eriksen - Yachtklubben Furesøen
  • Rørvig Sejlklub
  • Horsens Sejlklub.

Hver især lever de op til præmissen: Har skabt aktiviteter, der har fået flere sejlere på vandet – eller fået sejlere på vandet i flere timer. TORM Prisen ønsker at anerkende det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsats, som gør en forskel i klublivet, og som kan være til inspiration for alle i dansk sejlsport.

DNA'et i ØRC'en ligger i, at deltagerne selv er med til at forme sejladsen med deres store engagement, og de mange pragtfulde fjollede tiltag. Det unikke ved ØRC er netop det, at alle aldersgrupper, høj og lav, nybegynder eller garvede rotter sejler og har det sjovt sammen.

Kampen om de grønne bukser og Øresund Rally for Cruisers (ØRC) kom til verden, da Mads Christensen (den rigtige – og ikke blærerøven) skulle deltage i kapsejladsen over Atlanten: Atlantic Rally for Cruisers også blot kendt som ARC. Kort tid inden afgang blev bådens deltagelse i sejladsen aflyst, men Mads ville stadig sejle om kap. Han besluttede i stedet at krydse Øresund og hermed var Øresund Rally for Cruisers på søkortet.

I sejlerkredse er det kendt, at man vinder retten til at bære røde bukser, når man har krydset Atlanten, og i forlængelse her af, besluttede Mads og hans besætning, at man vinder retten til grønne bukser, når man krydser Øresund. Mads sejlede over Øresund og vandt – som årets eneste deltagende båd i 2010 – blev nr. 1 i sit løb samt vinder overalt på handicap.

Det der startede som en spøg i 2010 fik hurtig fik vind i sejlene. Mads Christensen, Casper Engen Peetz, Jørgen Krogh og Trine Fabienke etablerede en ØRC Facebook gruppe, og hurtigt kom der flere til.

TeamØRC

Team ØRC: Casper, Trine, Jørgen og Mads. Foto: Peter Søgaard

Siden er det blevet Danmarks største sejlersammenkomst, hård kapsejlads, et legendarisk molesræs og en awardfest af internationale dimensioner. Det kan ikke blive større, 600 sejlere river en weekend ud. Bådene dekoreres, besætninger optræder mere eller mindre fantasifuldt. Tabte sejlere genfinder glæden ved livet på vandet igen.

Afterskiparty

Sand sejlerfest på havnen i Malmø. Foto: Peter Søgaard.

Tæt på at lukke!

Overhovedet det at blive normineret har giver arbejdsgruppen ny luft, faktisk var de blevet enige om at stoppe ØRC. Arbejdsopgaven er umenneskelig, og de har det seneste år også alle fået tidskrævende sejler-babyer.

Mads Christensen siger det direkte: Da vi så normeringen blev vi stolte, stolte over at TORM og Dansk Sejlunion har mod til at sætte os på stemmelisten. Men skal vi vinde har vi skrigende behov for en massiv opbakning fra alle de stemmeberettede sejlere.

IMG 7298 9901 530 355 80

Skål! Foto: Per Heegaard.

Når priskomitéen skal afgøre, hvem der modtager TORM Prisen 2016, indgår sejlerstemmerne i valget. Priskomitéen består af Jens Bjergmose, direktør i TORM Fonden, Thomas Jacobsen, sportschef og Mads Kolte-Olsen, generalsekretær i Dansk Sejlunion. Hvis de ikke ser et meget massivt sejlerpres, så vælger de traditionelt. Vinder vi, så går de 30.000 kr. direkte tilbage i dansk sejlsport, siger Mads Christensen og uddyber: Vi vil udvælge et eller flere projekter og sende pengene den vej.

Afgiv din stemme

Og takket være TORM afvikles ØRC i år den 17. september, og allerede nu er der mange tilmeldte. Men først skal ØRC vinde til TORM Prisen 2016. Du kan afgive din stemme her inden den 20. marts. Del linket med dine sejlervenner, både i klubben og på de sociale medier.
Uden TORM normineringen var det tvivlsomt, om ØRC 2016 var blevet til noget!







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen