Landets over 300 havne, både lystbåde- og erhvervshavne, har netop modtaget første nummer af print-avisen MarinaNews, der er trykt i et oplag på 3.000 eksemplarer. Bag udgivelsen står det lille firma MarinaGuide fra Ebeltoft.
Ambitionen med MarinaNews, som er en god gammeldaws tryksag, er at skabe et naturligt og centralt sted for beslutningstagerne på landets havne at gå hen, når de søger inspiration, ønsker et nyhedsoverblik eller vil finde en leverandør til en opgave i deres havn. Vi vil med vores forskellige aktiviteter gerne inspirere med viden og nyt fra havnene, forklarer Karin Meulengrath, indehaver af MarinaGuide – og altså nu også nybagt bladudgiver.
Havne-interesserede læsere kan gratis hente print-avisen Marina News som PDF-fil her.
Webportal nr. 2
Ud over web-portalen MarinaGuide.dk står virksomheden også bag Havnefogeder.dk, der gik i luften så sent som oktober 2015. Vi tog med lanceringen af online-tjenesten til havnefogeder et nyt skridt, og nu udgiver vi altså også vores første trykte avis. To gratis tiltag til alle landets havne, siger Karin Meulengrath og fortsætter: At være havnefoged kan nemlig godt være en lidt isoleret post, hvor der kan være langt til nærmeste kollega. Havnene er jo helt naturligt spredt godt og grundigt ud på landets kyster, men alligevel kæmper alle havnefolk med nogenlunde de samme udfordringer, der skal løses for at drive en havn som en bæredygtig forretning. Havnefogeder.dk vil gerne være bindeleddet, som formidler nyttig information på kryds og tværs af landet.
Åben FaceBook-gruppe med havnenyheder
En tredje af firmaets aktiviteter bærer samme navn som den trykte avis. Her er dog tale om en åben FaceBook-gruppe, hvor medlemmerne nemt og hurtigt kan følge med i havne-nyheder fra hele landet.
For de, som ikke ønsker at være på FaceBook, kan nyhederne dog også findes via havnefogeder.dk