Elvstrøm Sails sætter alle sejl ind på ORC VM

ORC VM kommer til Danmark i midten af juli måned, hvor Skovshoved bliver centrum for begivenhederne. Hos Elvstrøm Sails er man fast besluttet på at være til stede med support for deltagerne med Elvstrøm sejl. Som én af hovedsponsorerne vælger den sønderjyske sejlproducent at spille på flere strenge.

Salgsdirektør Per Weiskvist fortæller: Det er en stor begivenhed i sejlsportverdenen, at ORC VM bliver afholdt i dansk farvande, og vi har derfor valgt at gå ind som en af hovedsponsorerne. Flere af vores gode ambassadører har allerede vist stor interesse. Vi har sat en eksklusiv pakke sammen til Elvstrøm kunder, der indeholder gode tilbud på sejl, et seminar med en trimekspert, en meteorolog og en ORC official, coaching ved opstart af Jesper Bank og Dobb Davies samt mulighed for løbende daglige tips til optimeringer. Endelig stiller vi op med on-site service og reparation.

Som én af hovedsponsorerne vil Elvstrøm Sails ligeledes være vært ved en velfortjent øl til alle deltagere – hver eneste dag under stævnet.

Storstilet indsats

For os er det bestemt en storstilet indsats, men vi føler også i høj grad, at det er en begivenhed, der appellerer til vores kunder. Derfor synes vi også, at vi bør være synlige, fortæller Per Weiskvist, der ikke selv sejler med. Men til gengæld får travlt med rigtig mange andre opgaver. Vi vil være til stede under hele stævnet.

Get-ready seminar
Den 19. marts afholdes et seminar for de kunder, der har vist interesse i den eksklusive pakke. Seminaret afholdes på sejlloftet i Aabenraa og kommer omkring mange top-aktuelle emner i forberedelserne til sejladsen.

Trim din båd optimalt – kend ORC reglerne – vær forberedt på sikkerhedskravene og kend farvandet omkring Øresund er overskrifterne på dagens program. Sidste tilmelding er den 15. februar og i skrivende stund tikker tilmeldingerne ind.

Vi glæder os meget til startskuddet her den 19. marts og selvfølgelig til selve sejladsen til sommer, slutter Per.







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen