Jollesejlerne kan se lyset for ende af tunnelen, idet Kaløvig Bådelaug indbyder til Ice Camp i dagene 27.-28. februar 2016. Træningslejren afholdes i samarbejde med Team Danmark Kraftcenter Aarhus. Lejren får tilknyttet nogle af de bedste trænere, så sejlerne for alvor kan komme godt i gang med træningen.
I den efterfølgende weekend sejles der Ice Cup med Kaløvig Bådelaug som værter. Her kan sejlerne afprøve nogle af de ting, de har lært på træningslejren og gense deres venner fra forrige weekend.
Ice Camp kan være en våd og kold fornøjelse. Foto: Per Heegaard.
Hvem kan komme med?
De klasser der er tilknyttet landets kraftcentre kan deltage. Det vil sige: Europa, Laser, Skiff, Zoom8 og Optimistjoller. Det er et krav, at man skal kunne tage vare på sig selv og sin jolle - ligesom man skal kunne stoppe træningen, når man ikke kan mere. Ud over træningen på vandet, så foregår der en række sociale aktiviteter på land.
Program Ice Camp 2016
Fredag 26. februar
Kl. 17 - fra dette tidspunkt kan du ankomme og indkvartere. Du har spist hjemmefra eller undervejs.
Kl. 20 - uformel aftenshygge for storjoller. Der serveres lidt aftensnack for alle.
Lørdag 27. februar
Kl. 8:00 - morgenmad for alle. Tid til at rigge til og evt. registrere
Kl. 9:30 - skippermøde og umiddelbart efter på vandet.
Midt på dagen - frokost/lunch
Eftermiddag - træningspas
Aften - aftensmad for alle og hygge.
Søndag 28. februar
Kl. 8:00 - morgenmad for alle.
Kl. 9:00–ca 16:00 - morgenbriefingog umiddelbart herefter på vandet.
To træningspas og frokost/lunch
Vi slutter med briefing og en bolle/kakao.
Se mere om Ice Camp her.