Nyt besætningsmedlem hos FLID

Suzanne Rindom begynder i dag den 1. februar hos Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og skal blandt andet stå for udvikling af brancheforeningens hjemmesider: flidhavne.dk og havneguide.dk, der er Danmarks største havneportaler på nettet for hhv. havnefogeder, havneejere, leverandører og sejlere.

Gæstesejlerne – især de udenlandske - er generelt i tilbagegang og rigtig mange havne har ledige bådpladser. Som brancheforeningen for 232 lystbådehavne satser vi hårdt på at få vendt skuden. Med Suzanne ombord får vi en rigtig stærk og meget kompetent medarbejder, der skal være med til at løfte servicen og give havnene den bedste markedsføring i Danmark og udlandet - også via de sociale medier", siger FLID's direktør Jesper Højenvang.

Suzanne er en erfaren og engageret kommunikatør og skal udover at skrive og redigere nyheder og faglig viden, sørge for visuelt indhold til både de digitale, sociale og trykte medier.
Jeg glæder mig til at bistå medlemshavnene med at synliggøre deres aktiviteter og faciliteter over for sejlere og andre havnebrugere, med vidensdeling og rådgivning, og så glæder jeg mig til at møde menneskerne bag havnene” siger Suzanne Rindom.

Om den nye kommunikationsmedarbejder

Suzanne Rindom kommer fra en stilling på DTU, hvor hun har været webredaktør og desuden arbejdet med større digitale projekter, kampagner og events, faglig formidling og med rådgivning af fagfolk om formidling på digitale og sociale medier. Hun er cand.scient. med biologi, kommunikation og journalistik og har desuden fungeret som intern auditor i skibssikkerhed (ISM koden) på havforskningsskibet Dana med hjemhavn i Hirtshals.

Suzanne bor sammen med sin kæreste på Østerbro i København, tæt på Svanemøllen Havn og Sundet Sejlklub, hvor de begge sejler. Sammen med kæresten sejler hun desuden med på sommertogter i de danske og skandinaviske farvande med en åledrivkvase, der holder til i Holbæk Gamle Havn.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen