Ny J/70 sportsbåd til Silkeborg Sejlklub

Silkeborg Sejlklub har gennem en længere periode arbejdet ihærdigt med at få skaffet midlerne til indkøb af en ny J/70, som Dansk Sejlunion anbefaler som klubbåd, ligesom bådtypen også anvendes i Sejlsportsligaen.

Klubben har via sponsorater skaffet 200.000 kroner til projektet. Pantaenius Lystfartøjsforsikring er hovedsponsor på båden som yderligere er sponseret af Elstock, Sinus el-installation, Habo Danmark A/S samt Kamark Grafisk. Også en anonym sponsor har bidraget for at få projektet til at lykkedes. Klubben har selv betalt de sidste kr. 150.000 for at nå op på bådens pris, som er 350.000 kroner.

SilkeborgSejlklubsNyeJ70

Pantaenius er hovedsponsor for den nye J/70er i Silkeborg Sejlklub. Foto: Jens Hjort

"Vi er glade for at være hovedsponsor på denne båd, da det er et interessant og bredt projekt", udtaler Gert Toft fra Pantaenius og fortsætter: "Det er vigtigt for os, at vores sponsorater er med til at udvikle sejlsporten, og det mener vi, at dette projekt gør".

Skal bruges til flere ting i klubben

Båden er da også tiltænkt til at skulle henvende sig til mange brugergrupper i Silkeborg Sejlklub. Her er der tænkt på, at båden både skal bruges i ungdomsafdelingen og på klubbens sejlerskole for at tilføre et nyt og spændende element i uddannelsen af nye sejlere. "Vi mener, det er et vigtigt tiltag for at være med til at øge fastholdelsen af ungdommen i sejlsport", siger Allan Pedersen, formand for ungdomsafdelingen og en af initiativtagerne til projektet.

index

SSKum skal bruges af mange forskellige slags sejlere i Silkeborg Sejlklub. Foto: Povl Fisker.

Båden vil også blive brugt som træningsbåd for klubbens ligahold, der har manglet træningsmuligheder i den rigtige bådtype. Sidst men ikke mindst skal båden være med til at give alle øvrige medlemmer mulighed for at prøve kræfter med en ny og mere sportslig bådtype." Vi har en tro på, at båden kan være med til at binde vores klub sammen på tværs af både medlemmer og interesser", udtaler Erik Jakobsen, formand for sejladsudvalget og en anden af initiativtagerne.

Håber flere klubber vil følge trop

Silkeborg Sejlklub er blandt de første klubber i landet, som anskaffer en J/70 i klubregi. "Vi er stolte over, at det er lykkes os, selvom vi er blandt nogle af landets mindre klubber", siger klubbens formand Annette Diget og håber, at det kan inspirere andre klubber til at gøre tilsvarende.

"At valget faldt på J/70'eren hænger sammen med, at klubben, som medlem af Dansk Sejlunion, ønsker at støtte op om deres anbefalinger. Det er måden, hvorpå der er chance for at få skabt en stor sportsbådsklasse i Danmark. Kvaliteten har også været en vigtig faktor, da klubbrug kan være hårdt for grejet, og her må det siges, at erfaringerne med båden i Sejlsportsligaen har bekræftet os i, at det er det rigtige valg", slutter Erik Jakobsen.

Så nu er der kun at vente på lidt mere varme i luften omkring søerne i Silkeborg, inden klubbens medlemmer skal ud at prøve kræfter med den nye båd.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen