Efter Christian Lerche valgte at stoppe tilbage i sommeren 2015 har Mads Erhardt varetaget 'vikar-tjansen' som daglig leder og direktør for KDY.
Det er nu slut nu. Dan Ibsen er tiltrådt som ny direktør og daglig leder af KDY pr. 1. januar 2016.
Dan Ibsen behøver jo ikke umiddelbart nogen præsentation for sejlerne i Danmark, da de gennem Dans mangeårige virke som generalsekretær i Dansk Sejlunion, efterfulgt at to år her på Bådmagasinet, er et velkendt ansigt i sejlerkredse.
En stor del af Dans liv har nemlig handlet om sejlsport, så det er en yderst velforberedt Dan Ibsen, der tiltræder jobbet i KDY, med en viden og erfaring, som sjældent set herhjemme.
Hvis vi lige starter med noget af det seneste, ja så tiltrådte Dan Ibsen et barselvikariat her på Bådmagasinet tilbage i vinteren 2013/14, hvor Dan i perioden frem til ultimo november 2015, var meget aktiv som skribent, både her på sitet, samt i vores trykte udgave af Bådmagasinet.
Men i en nytårshilsen fra KDY, kan man også læse at det hele startede som salgskonsulent for Elvstrøm Sails, uddannelseskonsulent og herefter generalsekretær for Dansk Sejlunion indtil 2013. Gennem mange år har Dan Ibsen også haft en markant involvering i international sejlsport og varetager fortsat forskellige frivillige poster som Vice-præsident for European Sailing Federation og Vice-chairman i World Sailing (ISAF, red.) Rankings Sub-committee, ligesom det blev til et partnerskab med Bådmagasinet om Sail-World Europe.
De seneste to år har Dan været medlem af KDY's bestyrelse og kapsejladsudvalg, samt er formand for støtteforeningen og er medlem af bestyrelsen for Fonden Danmarks Museum for Lystsejlads i Svendborg.
Fritiden fordrives med Doublehanded kapsejlads sammen med broderen Allan, tursejlads, en Laser-jolle, tennis og andre motionsaktiviteter.
Fra Team Bådmagasinet skal der lyde et stort tillykke med jobbet, og skulle du også have lyst til at give Dan Ibsen en nytårshilsen med på vejen, så kan du via Facebook gøre det her