Dansk Sejlunion reagerer på israelsk udelukkelse

Årets Youth Sailing World Championship (YSWC) afvikles netop nu i Langkawi, Malaysia. Det er dog ikke lutter lagkage, da der er gået politik i stævnet. 

Manglende diplomatiske relationer mellem Israel og Malaysia har medført, at to tilmeldte israelske sejlere ikke har fået udstedt nødvendige indrejsevisa - og derfor har måttet opgive at stille til start. Dermed er der opstået en situation, hvor de malaysiske arrangører ikke er i stand til at efterleve de grundlæggende præmisser ved YSWC, hvor World Sailings medlemslande skal have lige adgang til at deltage.

Situationen har fremkaldt flere internationale reaktioner. Dansk Sejlunions bestyrelse har på baggrund af forløbet formuleret en udtalelse om den aktuelle situation. Udtalelsen er sendt til følgende:

  • Chris Atkins, Executive Committee Member, World Sailing
  • Alastair Fox, Head of Events, World Sailing
  • Malcolm Page, Head of Marketing/Communication, World Sailing
  • Helen Fry, Head of Administration, World Sailing

Dansk Sejlunions formand, Hans Natorp, uddyber udtalelsen: "Dansk Sejlunion finder det uacceptabelt, at World Sailing og Malaysian Sailing Association, ikke har handlet effektivt og i tide i forhold til at sikre alle landes deltagelse i YSWC".

"Samtidig vil Dansk Sejlunion rejse spørgsmålet i Council for at sikre opmærksomhed og handlemuligheder med henblik på at undgå tilsvarende situationer fremover".

"Endelig er det Dansk Sejlunions holdning, at man i den givne situation bør fjerne den officielle VM-status fra dette års YSWC".

Se Dansk Sejlunions brev til ISAF Youth Sailing World Championship







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen