"Vores ambition er at skabe et naturligt og centralt sted for landets omkring 300 havnefogeder at gå hen, når de skal have løst en opgave i deres havn. På samme måde ønsker vi også at samle viden om, hvad der sker af spændende nyt rundt omkring i havnene på Danmarks vidtstrakte kyst-linje. Vi vel gerne inspirere med viden og nyt fra havnene," forklarer indehaver Karin Meulengrath.
Hendes firma MarinaGuide.dk står bag den nye web-portal www.havnefogeder.dk, som netop er gået 'on-air'.
Hun driver et 3 år gammelt firma www.MarinaGuide.dk, som markedsfører ca. hver tredje lystbådehavn i landet. Firmaet startede som en ren markedsføringsportal, hvor marinaer og lystbådehave kunne inspirere sejlere til netop at rette kursen ind efter deres havne, når de stævnede ud.
Læs også: Tur aktiviteter, dine under-holdnings muligheder på turen
"Nu går vi altså skridtet videre og laver en vidensportal, som kan støtte og inspirere havnefogeder landet over. Typisk er en lystbådehavn en lille arbejdsplads med ganske få ansatte, og typisk ligger der heller ikke lige en 'kollega-havn' rundt om næste pynt, som man kan drøfte udfordringerne i sin egen havn med", forklarer Karin Meulengrath.
Kort sagt kan posten som havnefoged være en lidt isoleret post at sidde på, så det nye site kan også betragtes som et sted hvor leverandører og havnefogederne mødes, samt stedet, hvor havnene kan finde den helt rigtige leverandør til at løse opgaver i havnene.
"Vi forsøger naturligvis også at knytte de firmaer, som har specialviden og special-produkter til lystbådehavnene, til den nye portal, så havnefogederne på alle måder kan få gavn af at hente viden og kontakter netop her", forklarer Karin Meulengrath.
"www.havnefogeder.dk er et helt åbent websted, som er tilgængelig for alle, der arbejder inden for denne erhvervs-niche. Men det betyder jo ikke, at vi ikke også løbende udvikler særtilbud for at tilgodese de havne, som i forvejen er kunder hos MarineGuide.dk. Selvfølgelig vil vi også fremover 'forkæle' vores faste kunder".
Samler selv viden som aktiv skipper
Karin Meulengrath er selv fritidssejler, idet hun i mange år har haft båd sammen med sin bror. Hjemmehavnen er Ebeltoft Skudehavn, hvor hun naturligt nok meget ofte har sin gang.
Det er også i Skudehavnen, hun henter mange idéer og sparring til, hvordan hun kan gøre sin hjemmeside endnu bedre – ofte i ping-pong med havnefoged Jens Olsen.
"Det drejer sig for mig om hele tiden at have fingeren på pulsen og vide, hvad der rører sig på landets lystbådehavne, hvor jeg kommer rundt så meget, som tiden nu tillader det. Den viden jeg samler op, gør firmaet på vores portal www.havnefogeder.dk nu tilgængelig on-line for havnene.
Der er omkring 300 havne – lige fra ganske små til megahavne med hundredvis af bådpladser og adskillige ansatte. I hvert fald de private havne har ofte en bestyrelse, og regner man lidt på det, så er der flere tusinde mennesker rundt i Danmark, som på professionel eller frivillig basis driver en lystbådehavn. Det er målgruppen for vores nye web-portal", siger Karin Meulengrath.
Nyhedsoverblik
En tredje af firmaets aktiviteter hedder 'MarinaNews', hvilket er en åben Facebook-gruppe, hvor målgruppen nemt og hurtigt kan følge med i, hvad der rører sig af nyt og spændende rundt om på landets lystbådehavne.
Ved at besøge MarinaNews på Facebook, så bliver man guidet rundt til nyhedsartikler, der vedrører livet og udfordringerne rundt omkring på landets lystbådehavne.