Admiral Marina får godkendelse fra Kystdirektoratet

Kystdirektoratet har netop givet tilladelse til etableringen af Admiral Marina, der skal ligge i Knudshoved Færgehavn ved Nyborg. I 2014 fik projektet ellers et afslag fra Kystdirektoratet på baggrund af de marsvin, der befinder sig i området. Idémand Peter Poulsen gav dog ikke så let op og klagede til Miljøministeren over blandt andet den lange sagsbehandlingstid på over fem år. I juni måned i år anlagde han og folkene bag Knudshoved Havn A/S sag mod Kystdirektoratet med et ersatningskrav på 4,8 millioner kroner for en behandlingstid på over seks år.

Nu har Kystdirektoratet færdigbehandlet ansøgning og godkendt projektet - ovenikøbet med en forhøjelse af antallet af bådpladser fra 2.500 til 2.800. Samtidig indeholder Kystdirektoratets svar en tilladelse til etablering af en såkaldt flydende havn med op til 150 husbåde. Dermed får Nyborg ikke alene landets største marina, men også landets største havn til husbåde. Kystdirektoratet har samtidig fastslået, at der ikke skal udarbejdes yderligere konsekvensvurderinger af projektet. Dermed er godkendelserne til det femstjernede projekt i hus efter mange års sagsbehandling.

adminiral marina

Admiral Marina skal ligge i Knudshoved Færgehavn. Foto: Admiral Marina

Næste trin i forløbet er, at Nyborg Kommune skal udarbejde en lokalplan for det gamle færgeområdet. Peter Poulsen, der er idémanden bag Admiral Marina, udtaler til Bådmagasinet: "Vi regner med, at det vil tage et lille års tid for Nyborg Kommune at udarbejde og godkende lokalplanen for området. I mellemtiden skal vi i gang med at finde en eller flere investorer. Nogen som synes, det kunne være sjovt at være med til at skrive Danmarkshistorie ved at opføre Skandinaviens første femstjernede marina".

Admiral Marina vil når den står færdig være den største lystbådehavn i Danmark. Kystdirektoratet har, som før omtalt, givet tilladelse til opførsel af 2.800 bådpladser. Marinaen vil dog ikke udelukkende består af bådpladser. Peter Poulsen forklarer: "Admiral Marina skal være Danmarks første femstjernede marina - stjernerne får man ikke for guldbelagte amatur i servicebygninger, men på baggrund af faciliteter, tilbud og aktiviteter til marinaens brugere. Derfor er det vores vision at skabe en havn, hvor der er plads til mange forskellige slags brugere - lige fra folk, der bor i husbåde, lystsejlere og besøgende. Der vil komme butikker og caféer på flydebroerne, så alle tilbud og aktiviteter ikke bliver samlet på land".







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen