Aarhus får endnu en vigtig begivenhed

MaxComm Communication, der arrangerer det årlige Yacht Racing Forum, har annonceret, at Aarhus vil være værtsby for begivenheden i 2017. Den to dages konference og udstilling vil foregå på Hotel Radisson Blu Scandinavia i december måned - syv måneder forud for ISAF Sailing World Championships, der også skal sejles i Aarhus. Yacht Racing Forum er en konference for den globale yacht racing industri. Et to-dags arrangement samler sportens vigtigste personligheder og eksperter for at diskutere yacht racing industrien og centrale spørgsmål såsom sponsorering, tv, medier, OL, nye markeder, værtsbyer og meget mere.

World-Yacht-Racing-Forum-Conference

Yacht Racing Forum er en to dages konference, der i 2017 afholdes i Aarhus.

"Vi er meget stolte over at byde velkommen til Aarhus som værtsby for Yacht Racing Forum. Vi er glade for at indgå partnerskab med Aarhus - en dynamisk by, som også skal være vært for Sailing World Championships 2018. Ydermere har Aarhus været dedikeret til at afholde internationale sejlsportsbegivenheder i mange år", udtaler Bernard Schopfer, administrerende direktør og ejer af Yacht Racing Forum.

Endnu en vigtig begivenhed til byen

Aarhus har travlt med at markere sig på flere fronter. I 2017 er byen udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad, og i 2018 vil byen blive indtaget af mange hundrede sejlere, når Aarhus er vært for ISAF VM i samtlige olympiske klasser. Byen er med andre ord helt vant til at være vært for internationale begivenheder. Aarhus håber også, at de i fremtiden vil være vært for flere store sejlsportsbegivenheder - eksempelvis Volvo Ocean Race.

Rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad, udtaler: "Yacht Racing Forum er en enestående mulighed for at præsentere Aarhus for arrangørerne af nogle af de store begivenheder i sejlsportens verden. Aarhus Bugten er berømt i sejlerkredse. Konferencen finder sted blot syv måneder, før Århus vil være vært for ISAF Worlds. Derfor er vores klare mål at vise, hvad vi kan og gøre det godt, så vi få endnu større internationale sejlsportsbegivenheder i fremtiden".

"Det, at World Yacht Racing Forum kommer til Aarhus i 2017, understreger, at Danmark har opnået en betydelig position i sejlsportens verden. Vi ser frem til at byde hele sejlsports-industrien og sejlssports-interessenter velkommen i 2017 og forventer, at mange af dem vil vende tilbage, når vi er vært ved ISAF VM i 2018", udtaler Lars Lundov , direktør for Sport Event Danmark.

'Best-in-class' sejlsportsby

Yacht Racing Forum har tidligere været afholdt i Monaco, Lissabon, Göteborg og Barcelona. Dette års udgave af forummet vil finde sted i Genève, Schweiz, den 7.-8. december 2015. Aarhus glæder sig til at kunne blive en del af denne gruppe af byer.

"Målet om at blive en 'best-in-class' sejlsportsby har resulterede i, at Aarhus blev udnævnt til at afholde ISAF VM i 2018. Derudover er Aarhus nu i gang med at skabe et af de mest avancerede internationale sejladscentre i verden" , siger Thomas Capitani, direktør i Sailing Aarhus.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen