Efter ikke mindre end 24 timers rejse er Finnjollesejleren Jonas Høgh-Christensen på plads i New Zealand, hvor Finn Gold Cup ala VM i Finnjolle sejles senere denne måned. Stævnet starter den 21. november. Fra den 17.-19. november vil der være et tune-up stævne, så deltagerne kan lære farvandet bedre at kende.
I problemer
Det var dog kun problemer, der mødte Jonas Høgh-Christensen, da han pakkede containeren med sin jolle og grej ud. Finnjolle er helt ny, så derfor var Jonas ekstra skuffet, da overfladen lignede månens kuperet overflade. Bestemt ikke en båd, der kan vinde guld.
Jonas kontaktede selvfølgelig værftet, der tilbød at bygge en ny båd. Det kan desværre ikke nås inden Finn Gold Cup starter, så Jonans har været på udgik efter en holdbar og ikke mindst hurtig løsning, så han kan komme på vandet.
Høghens nye båd med en ikke jævn overflade på glasfiberen. Foto: Jonas Høgh-Christensen
"Heldigvis har New Zealand mange gode bådebyggere, og jeg tror, at jeg har fundet den bedste af dem. Billederne viser nogle af bulerne i båden. Jeg ser frem til at se resultatet af min bådebyggers arbejde", udtaler en håbefuld Jonas Høgh-Christensen, der har OL i Rio som sit overordnet mål.
Jonas Høgh-Christensen er håbefuld efter han har fundet en new zealandsk bådebygger, der kan hjælpe ham, så båden kan blive klar til VM.