Ida & Marie på vandet igen

To ugers pause fra den daglige træning på vandet er hvad 49erFX sejleren Marie Thusgaard har måtte undvære, mens hun har været ude med en skade i albuen. Under en træningssejlads for to uger siden pådrog Marie Thusgaard sig en ledbåndsskade i albuen. I denne her uge har Ida Marie Baad og Marie Thusgaard igen været på vandet sammen for første gang, siden skaden opstod.

"Det var virkelig en forløsning at komme på vandet igen, og det gik rigtig fint med albuen, så alle er glade", udtaler de to piger på deres Facebookside.

Ida og Marie miami2015 FB 532

Marie Thusgaard skal forvente, at det tager tid at komme sig over ledbådsskaden - et estimat fra eksperterne er omkring to måneder. Men status er, at albuen er godt i gang med at blive fin igen. Thusgaard tilses af Team Danmarks læger og fysioterapeuter, der er godt tilfredse med udviklingen. De har valgt at lægge en skinne på Marie Thusgaard, der beskytter albuen mod yderligere skader.

VM og OL udtagelse lige om hjørnet

En skade kommer sjældent belejligt og med kort tid til VM, der også tæller som den første nationale udtagelsessejlads i 49erFX, er der naturligt nok lidt frustration at spore hos pigerne. Selvom de ikke har kunne være på vandet sammen til træning, har de ikke lagt på sofaen. Udover fysioterapi og træning i fitness centret, så er der en masse praktiske ting at holde styr på, når man sejler internationale stævner med mange rejsedage.

OLMarie

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard jagter en OL billet til Rio

"Vi har fået ordnet en masse praktiske ting i forhold til bolig, flybilletter, regnskab med mere. Derudover har vi arbejdet en del med sportspsykologi sammen med Team Danmarks sportspsykolog Kristoffer Henriksen. Og sidst, men bestemt ikke mindst, har vi prioriteret at have en del tid helt væk fra sejlads for at lade op og slappe af både fysisk og mentalt".







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen