Optakten til efterårets fødselsdag har været, at et udvalg gennem 2015 har arbejdet for at skaffe midler til fortsatte aktiviteter i vor klub og specielt ungdomsafdelingen. Der er blevet fastsat et mål og handlingsplan for Thurø Sejlklub, således at jubilæumsåret samtidig kunne give et rigtig godt afsæt mod fremtiden.
Et afgørende mål for klubben er at have en velfungerende ungdomsafdeling, og at gøre sejlklubben attraktiv for unge sejlere, så de bliver ved med at sejle hele livet. Der skal også være et hyggeligt samvær, hvor man udvikler selvstændige sejlere og et trygt miljø med focus på det sociale.
Thurø Sejlklubs børn og unge for nu endnu bedre vilkår med klubbens nye RIBs. Foto Thurø Sk.
Thurø Sejlklub har en meget aktiv Ungdomsafdeling, og en af forudsætningerne for at holde et højt aktivitetsniveau er blandt andet følgebåde. Svendborg Kommune har fra en pulje til lokale initiativer givet klubben 150.000 kr. til indkøb af 2 nye RIB både, så man kan blive ved med at udvikle og ikke mindst fastholde ungdommen.
Et andet vigtigt mål i jubilæumsåret var at styrke voksenssejladsen gennem at anskaffe J/70’ere, og her har A.P. Møller Fonden givet den første båd til jubilaren, og der arbejdes ihærdigt på at finde midler til den næste. Målet er at udskifte alle klubbens Solinger med J/70’ere, således at man kan fortsætte den gode udvikling også for de voksne sejlere. Sejlerskolen skal udvikles, idet det er herfra tilgangen af nye klubmedlemmer kommer, og her har man i dag venteliste.
Samtidig skal J/70’erne anvendes til kapsejlads både på et socialt og et højere niveau for alle medlemsklasser, herunder tillige den meget aktive gruppe af pigesejlere i Thurø. Og lige i nærheden har Skolerne i Oure også J/70’ere, således at man kan få nogle kapsejladser i nærområdet.
Klubben har også en afdeling med handicapvenlige både, som har holdt 25 års jubilæum i 2015, og dem skal tillige gerne give mulighed for at flere handicappede kan komme på vandet.
En anden af visionerne er at etablere et internationalt kulturelt samarbejde med en New Zealandsk sejlklub, som kan være med til at skabe større relation mellem generationerne, og få impulser til udvikling af klubben.
Thurø Sejklub er Sydfyns største klub samt en af de største på Fyn, og der hersker et stærkt sammenhold og klubånd, så det er på ingen måde en klub der kan genkende de dystre informationer om nedgang og frafald af medlemmer. Klubben er virkelig godt rustet mod fremtiden, og ser allerede optimistisk frem mod 100 års jubilæet.