'Det er med beklagelse...'

Det begyndte ellers så godt tilbage i 2012, da den danske drageklub havde lagt arrangementet ud i offentligt udbud. Der vandt Hornbæk, fordi de som de eneste kunne stille med en storsponsor i form af Ilse Jacobsen, dronningen af Hornbæk. Ilse har opbygget sit imperium, og købt byen op gennem sine designergummistøvler, modetøj og senest luksusøse kur spa-sted.

Hornbæk Bådklub og dragesejlerne har et gensidigt kærlighedsforhold. Klubben har gennem de seneste del år afholdt en del Drage stævner - med bl.a. DM'er i 2014 og 2011, og tilbage i 2001 var 77 Drager på besøg ved VM. En uge der gik over i historien som en af klubbens og Drage klassens ugelange stjernestunder.

Sejladsforholdene ud for Hornbæk er optimale, med bølger der starter oppe i Norge, vind og til tider stærk strøm, der kan gøre selv de mest erfarne sejlere og dommere godt rundtossede. Klubben er en fantastisk klub, drevet af frivillighed og med "News in English" redaktøren Julian Isherwood, som den samlende formand.

Klubliv der spiller

Hornbæk er hverken luksus som i Porto Servo på Sardinien, eller en af de andre sydlige luksusspots hvor mange sejlere fra drageklassen færdes hjemmevant. {redmod} I Hornbæk er det et telt på havnen, masser af socialt sammenhold – både for sejlerne, men i lige så grad for klubbens medlemmer og lokalsamfundet. Det er virkelig klubliv, der spiller max, når de store arrangementer skal afvikles.

Men Drage DM i 2014 viste, at Hornbæk Bådklub ikke magter det sportslige på vandet. Der var der kun 14 besætninger på startlinjen, hvor der til Gold Cup forventes over 80 besætninger.

Sejlsporten har udviklet sig markant i de seneste 15 år. Drageklassen har undergået en kraftig udvikling med en professionalisering ikke alle danske amatører værdsætter lige højt. Drage sejlerne sætter i dag meget høje krav til afviklingen – både til vands og til lands. De udenlandske sejlere er ofte både dygtige sejlere og velpolstrede økonomisk, alle vant til at få deres vilje – altid på 1. klasse.

A og B klubber

Udviklingen i de danske sejlklubber har jo heller ikke stået stille. Der er de førende storklubber som KDY, Hellerup og klubberne omkring Sailing Aarhus. Så er der en hel underskov af 'B klubber', og det skal ikke ses negativt. Hornbæk er en B klub, men en sejlklub med en stærk lokal forankring. En klub, jeg personlig altid besøger, når jeg er i byen. Baren er hyggelig, og priserne meget rimelige. Sejlersnakken er, som om vi altid har været sammen. Derfor smerter det mit hjerte, at Hornbæk Bådklub er kommet i denne håbløse situation.

Midlerne flytter ikke med

Stævnet blev tildelt Hornbæk Bådeklub efter en større udvælgelsesproces i sommeren 2012 og bekræftet af International Dragon Association IDA i efteråret 2012. Siden har de frivillige i Hornbæk og i Drageklubben lagt tusinder af timer i planlægningen og skaffet sponsormidler. Bidragsydere var lokalt ud over Ilse Jacobsen, Helsingør Kommune, Sports Event Denmark og Visit Nordsjælland. Disse økonomiske midler følger ikke med til Skovshoved!

Men seriøst har Dansk Drage Klub også en aktie i al balladen. Hvorfor sørgede de ikke i 2012 at matche Hornbæk med en af storklubberne? Sørgede for, at de gode folk i Hornbæk Bådklub kunne fokusere på det, de er suveræne til - at skabe den gode stemning på havnen. Mange tvister kunne være undgået, hvis en af storklubber havde bidraget aktivt til, hvordan storstævner anno 2016 skal afvikles.

DragonCup

Dragon Gold Cup er et af de store stævner i Drage klassen. Foto: Ricardo Pinto

Måske havde vi undgået denne kedelige kommentar: "Det lykkedes, i planlægningsfasen, ikke at blive enige om den endelige ansvarsfordeling" citat: Formanden for Drageklubben Thomas Dresler. Hvorfor skulle der gå tre år (!), før partnerne kom frem til den konklusion?

Tankevækkende

I den sammenhæng er det tankevækkende at dengang i udbudsrunden i 2012 bød KDY, Hellerup Sejlklub og Skovshoved Sejlklub, sammen om at afvikle Dragon Gold Cup, i en erkendelse af hvor stor en mundfuld stævnet og kravene fra de mange dragesejlere er.

Man kan jo også spørge sig selv, om en lille sejlklub som Hornbæk overhovedet har den økonomiske og ledelsesmæssige ballast til at gå ind i et million projekt som Dragon Gold Cup?

Da Gold Cup blev sejlet på Skagen, arrangeret af KDY, efterlod det et tordende økonomisk underskud. Den daværende ledelse havde ikke styr på indtægter og udgifter, hvilket var en medvirkende årsag til at KDY året efter var ved at kollapse økonomisk.

Nu skal der sejles i Skovshoved i dagene 25. august til 3 september 2016. Jeg håber inderligt, at vejrguderne er taget i ed, for placeringen ultimo august på Øresund er også en accept af et stævne, der med stor sandsynlighed skal afvikles i lette vinde.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen