Den netop offentliggjorte bevilling på 5 mio. kr. fra Lokale og Anlægsfonden er Aarhus Internationale Sejlsportscenter sikrer, at projektet er fuldt finansieret. Etableringen kan gå i gang, således at sejlsportscentret kan stå færdigt i god tid inden ISAF Worlds 2018 i Aarhus, hvor de nye faciliteter vil blive ”hjertet” i verdens største sejlsportsevent.
For nylig har Nordea-fonden og Salling Fondene givet store millionbeløb til projektet og i forvejen forelå der en stor donation fra A. P. Møller Fonden. Der er tillige stor opbakning fra Aarhus Kommune, der har ydet et anlægstilskud på 10 mio. kr. og stiller byggegrunden gratis til rådighed.
Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, siger om projektet: “Jeg er glad for den flotte støtte til det internationale sejlsportscenter. Det viser, at der er stor opbakning til sejlsporten i Aarhus. Dermed er vi godt rustet til, at verdens bedste sejlere skal dyste på Aarhusbugten, når vi i 2018 er værter for VM i samtlige olympiske bådklasser. Det nye internationale sejlsportscenter sætter en tyk streg under Aarhus som international sejlads-by. “
Bygningen kommer til at ligge i direkte kontakt med bugten, og der kan sejles lige udenfor. Foto Entasis.
Det kommende sejlsportscenter på havnen i Aarhus Ø vil skabe bedre træningsforhold for både sejlere på breddeniveau og for den danske sejlsportselite, for VM’er på højeste niveau samt lokale arrangementer for folkeskoleelever.
Sailing Aarhus har i mere end otte år arbejdet på at etablere et sejlsportscenter på højeste internationale niveau, der samtidig fungerer som sejlernes daglige mødested og træningsfacilitet. Hvis sejlsportscenteret også bliver et attraktivt sted at søge hen for folk, der ikke sejler, men som holder af at færdes i det nye havnemiljø i Aarhus, vil succesen være fuldendt.
Sejlsportscentret etableres på en stor plint med fuld kontakt til havet og bliver i alt på
Sailing Aarhus drøm er dermed gået i opfyldelse efter 8 år !