Hou Maritime Idrætsefterskole har investeret i nyt udstyr

Skolens imponerede flåde er igen blevet udvidet, denne gang med yderligere to både af typen J/80, så Hou Maritime Efterskole samlet set har fem af disse matchracebåde.

"Vi er meget glade for vores flåde af J/80ere. Det er et imponerende syn, når de stævner ud af Hou havn for at træne i farvandet omkring os", siger Peter Gordon, forstander på Hou Maritime Idrætsefterskole.

HMI

Smukt ser det ud, når en J/80 stævner ud af havnen. Foto: HMI

Men også andre af havets sportsgrene er vokset på Hou Maritime Idrætsefterskole. Ud over at windsurfe kan alle, også boldspillerne, nu lære at kitesurfe - en sportsgren der gennem de seneste år er vokset eksplosivt. "Det er en sjov og udfordrende sportsgren, som begejstrer både piger og drenge", siger Martin Rise, som er en af initiativtagerne til at HMI har kitesurfing på skemaet. Udstyret i bådhallen er efterhånden et rent slaraffenland - masser af surfere, kites, sups og kajakker vidner om at der er et højt aktivitetsniveu blandt skolens elever.

HMIpåTunø

HMI på Tunø i J/80. Foto: HMI

"Skolen ligger jo fantastisk for at dyrke disse discipliner. Både vores mange boldspillere og de etablerede sejlere er glade for at få mulighed for at dyrke disse sportsgrene, som indeholder masser af fart og spænding", fortæller Peter Gordon.

Ud over at dyrke sportsgrenene i undervisningstiden gør vores samarbejde med Hou Matchracecenter og Hou Surfklub det muligt for eleverne at deltage i søsportsaktiviteter hver eneste aften, så længe sæsonen varer.







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen