Vi gør det tre-fire gange om året, og hver gang siger vi: "Det må vi snart gøre igen".
Madkurven pakkes og sidst på dagen sejler vi fra Skovshoved med gæster om bord. Alt andet end en hård østenpiver er godt vejr - der er så meget dejlig læ i Københavns Havn.
Vi skal lige udenom den nye lange kaj i Nordhavnen, og der kan godt stå noget strømsø, som giver piger med en tynd cardigan lidt fornemmelse af livet til søs.
Der skænkes en leda special for gæsterne – opskriften forsøges holdt hemmelig, men flere har luret at den består af den røde Martini (vogt dig for efterligninger) og gin i mellemklassen. Dertil et strejf af antændt citronskalssprøjt, som giver den rigtige flavor. Det sidste er meget vigtigt. Hvis man ikke orker det med citronen, så har man nok ikke fortjent den.
På vejen ind i Københavns Havn møder vi tre 'Cruiseshipenormus', og vi håber på at slippe forbi, inden de tømmer tankene eller gør noget andet stort. Nuvel det er imponerende at vores lille by kan trække alle de gæster. Det må da pynte lidt på omsætningen i København?
Københavns Havn er blevet et trækplaster for de store luksus-cruisere. Noget der kan mærkes på turismen i København. Foto: Philipp Skafte Holm
Gennem Lynetteløbet
Vi sejler ind gennem Lynetteløbet – det skal vi, og vi nyder udsigten til Trekroner fortet. På vejen møder vi en lille skonnert, hvor nogle raske drenge hiver i snorene for at imponere de tre havfruer som sidder i læ side, og nyder udsigten til Langeliniekajen og de istandsatte huse der.
{redmod}UPS! Der er gang i bungy jump på Refshaleøen, man tør knapt nok kigge derhen. En blev så skræmt af højden, at han måtte fires pænt ned uden spring. Det koster nok en omgang. Refshaleøen er ved at vågne, og vi taler om, hvor fedt det bliver at bo derude en gang.
Langeliniepavillionen ligger bare helt rigtigt, og KDY's stander vejrer stadig så fint og til minde om en hel masse. Med al den aktivitet, som HAVN og BY er i gang med, vil Langeliniepavillionens placering blive attraktiv igen.
Kipper med flaget
Vi nærmer os Dannebrog, og vi glæder os igen og igen over, at vi har verdens smukkeste lystyacht i Danmark. Den lille stander sidder i mesanen, så jagtkaptajnen er om bord. Vi gør klar til at kippe med flaget. De værrnepligtige om bord sørger for, at der hilses igen. Vi taler om, hvor meget det betyder for et ungt menneske at have været på Dannebrog som værnepligtig. Dem, vi har mødt, har været stolte af at sejle med den kongelige familie. Det giver sammenhængskraft og ambitioner.
Den Lille Havfrue får også en lille hilsen, og vi taler om, hvor overraskende det er, at den er så kendt, at den blev inviteret til Kina uden pas. Igen noget som styrker Danmark.
Vi sejler en smut ind bag Batteriet Sixtus og hilser på de husbåde, der er der inde. Passerer Toldboden og det in-sted, som det er blevet. Videre til Operaen og Amaliehaven - ups Kronprinsen er hjemme, idet hans flag vejrer over palæet.
På opdagelse i byen
Vi nærmer os papirøen, hvor der er propfyldt med mennesker. Det ser interessant ud, og vi prøver at finde en kajplads. Vi må ind i Christianshavns Kanal og ser de nye trangravsbroer for første gang. Når det nu skal være, og det skal det, så er de godt tænkt.
De åbner hver hele time, men det kan jo smutte. Da vi ville ud af trangraven igen kl. 23.00 var brovagten gået under vandet. Vi vil derfor anbefale, at man lige tjekker, om han er oven vande.
Husk at tjekke åbningstiderne på broerne ved Tragraven. Du kan risikere en ufrivillig overnatning. Se også broåbningstiderne på broercph.dk
Papirøen er et godt nyt initiativ. Et kæmpe pakhus fyldt med alt muligt skrammel som har noget med mad at gøre – man kan få næsten alt i de 15-20 boder, der er. I midten er der borde, hvor man kan købe drikkevarer. Samtalen omkring bordet går med at tale om og smage alt muligt fra de andre. Det hele smager godt – måske noget med stemningen. Fik en god snak med turister som næsten ikke kunne få armene ned – Wonderful Copenhagen er en god overskrift for vores by.
Vi overnattede i Trangraven og blev lukket ud næste morgen. En københavnertur blev igen en oplevelse for alle. Endda uden at vi havde været rigtigt inde i Chr. Havns kanal, på Christiania, på verdens bedste Eiffel bar, på Kanalen, i Nyhavn, på Victor eller på Parnas. Vi nåede heller ikke jazzstedet The Standart som er konge, og vi mødte heller ikke Jes på Skonnerten Donna Wood, da den er solgt til Island.
Vi har simpelthen verdens bedste by – brug den og vis den til dine venner.
