Vinderen er ... ?

Om nogen har jeg oplevet det brændstof for succes i KDY, de seneste par uger. I sidste uge var det afviklingen af IKC i Skovshoved. Lige nu sidder jeg i VIP loungen til M32 serien i Tuborg Havn, og møder de samme KDY ildsjæle som også stod på pinde for Knarr sejlerne i sidste uge. Lad os sammen tage en rundtur i disse to fornemme arrangementer og dyrke frivilligheden og den begejstring som begge stævner udstråler i så rigt mål.

Lørdag den 8. august, 6. sejladsdag ved IKC 2015. Igen en morgen helt uden vind. Vejrudsigten fortæller ikke noget vind før efter middag, så banelederen besluttede at udskyde starten til kl. 14.00 – kun 1 time før IKC skulle afsluttes.

Det ville have været Kim Bruhn Petersen der vandt knebent, hvis der ikke blev sejlet. Men pludselig er spørgsmålet fuldkommen åbent.

Kim sejlede ud af havnen med 34 point, Anders Myralf med 35 point og Ib Ussing Andersen med 37 point. Så reelt er det vinderen af sidste sejlads, der kan kalde sig IKC mester 2015. Men i dette vanskelig sommervejr, med masser af strøm kunne selv de førende besætninger rammer galt. Historien er jo kendt, Kim Bruhn Petersen tabte titlen, da sidste sejlads blev vundet af Anders Myralf, som med den sejr også vandt IKC 2015.

Men den helt store vinder var i det lette og meget vanskelige august sommervejr på Sundet, de mange frivillige. Det lykkedes overdommeren Christian Lerche og hans store frivillighedshold af KDY sejlere, at få gennemført næste alle af de planlagte 15 sejladser. Imponerende, meget imponerende.

IKC var så slut, tilbage ventede gallafesten på Address i Tuborg Havn, hvor de politiske ukorrekte malerier på væggene sammen med sejlersamværet, var det mest positive i den aften forestilling.

Trofaste besøgende på baadmagasinet.dk vil vide, at jeg aldrig har været for fin til at hænge Knarr klassen til tørre, både da jeg selv var aktiv og efter. Jeg kan rolig sige, at min humor ikke altid har skabt applaus i klassen. Som en gammel cirkushest lokkede managen. Under IKC 2015 i Skovshoved havde jeg derfor selv en beskeden frivilligheds aktie. Så jeg vil også være den første til at sige højt at Knarr klassen igen er blevet et aktivt alternativ, som fritidstilbud for de erhvervsaktive, som kæmper med en presset kalender – men ikke vil undvære livet i havnen og ude på vandet.

Klassen nyes succes er gennemsyret af en frivillighedskultur, der er så imponerende at være en del af. Endelig en sommeruge i dansk sejlsport fri for interne konflikter, og al den ballade vi ser så mange steder i sejlsporten. Knarrklubbens næstformand Peter Bøttcher, sagde det så præcist i sin tak på Facebook: " Kære KDY, fra Knarr klubben skal lyde et stor tak for samarbejdet, som på alle måder har været medvirken til at IKC 2015 blev en succes både til vands og til lands. Det har været en fornøjelse at samarbejde med Jan Helge Madsen og Christian Lerche. I og Jeres team viste stort format som de udenlandske og danske Knarr sejlere har nydt godt af. "

Resultaterne fås her på Knarr.dk

Ingen af de mange KDY frivillige har knapt fået hvilet ud, før jeg sidder på havnespunsen i VIP teltet i blændende solskin og med dunkende musik i ørene. De mange frivillige fra KDY driver arrangementet i tæt dialog med folkene bag M32 serien. Eksempelvis er den internationale opmand Paw Hagen ude og svingende flagene, mens hans elskede Jill har forladt Sejlsportsligaens bureau og er nu på linjebåden. Hele vejen er det kendte og glade ansigter, der får showet på land til at spille maksimalt.

Showet på land er i særklasse flot, M32 folkene forstår at bygge en sejlerlandsby og et VIP lounge op i en klasse, der bare ikke er økonomi til i dansk sejlsport. Svenskerne har masser af penge, men erkender selv at uden KDY og de mange frivillige blev det aldrig den fest der lige bygges op til.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen