Gilleleje 'tyvstartede' deres Vild med Vand

Det summede af liv overalt på havnen i Gilleje, hvor alle foreningerne gik sammen om at byde gæster velkommen på havnen og afprøve diverse sportsaktiviteter.

I Gilleleje Sejlklub lykkedes det at få 28 børn og unge på vandet, samt 20 voksne i såvel joller som kølbåde, og børnene drog alle glade derfra med guldmedalje om halsen og kasket på hovedet, som fortjent præmie på udført dåd.

Samtidig kunne man i Sejlklubben beundre Gribskov Kommunes Brandvæsens (Falck) fantastiske redningsbåd – den mest avancerede af slagsen i privat regi.

I Ro- og Kajakklubben var der ligeledes rigget til og folk kom på vandet i kajakker og robåde.

Vintersvømmerne havde gjort det levende, hvordan det er at bade hele året med is i havet - til et livgivende gys. Dykkerklubben Bundskraberne viste grejet frem og skrev måske kommende dykkere op til prøvedyk om 14 dage.

Bisgaard Subcontracting, Brdr. Petersens Maskinfabrik og Gilleleje Bådværft havde åbent hus.

Videre rundt i havnen var der gang i Fiskeriforeningens fiskeakvarium, hvor der var fuldt af børn på opdagelse på 'havets bund' med net og fingre – det er altid spændende at mærke på sagerne. Travaljeroerne havde åbent hus og her blev der også indgået aftaler om roning på den kommende sejladsaften. Derefter kunne museumsskibet 'Vilhelm' besøges og Marineforeningens fantastiske lokale med klenodier fra svundne tider og fantastisk udsigt såvel mod nord som mod øst frekventeres og endelig som rosinen i pølseenden – Sildens Dag – hvor der var stuvende fuldt med musik, sildemadder og kolde fadøl. Også restauranterne og butikkerne langs havnen kunne nyde det gode vejr og den store tilstrømning af folk.

En rigtig god tyvstart på Vild med Vand – velkommen på havnen, som fra næste år sættes i søen af DS (Dansk Sejlunion) og FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark) støttet af fondsmidler fra Nordea-fonden.

Se dejlige sommerbilleder fra en hyggelig dag i Gilleleje havn her







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen