Onsdag morgen i Helsingborg tikkede der en Facebook opdatering op fra Torben Ethelfeld: "Ham kommer jeg til at savne meget". Vores fælles bekendt, maritime samarbejdspartner og meget andet, sømanden Anker Lauritsen er gået bort, ædt op af kræft i en al for en ung alder, kun 56 år. Anker var som daglig leder af kultur institutionen "Maritimt Center" i Svendborg, manden der genfødte den årlige tradition med det fantastiske mundrette navn: "Fyn Rundt for de gamle bevaringsværdige træskibe" i begyndelsen af nullerne.
"Min elskede styrmand min Anker. Du er nu den klareste stjerne på himmelen. Tak for alt, Du kæmpede bravt", citat Rikke Ø. Lauritsen, Ankers kone. Mere præcist kan det ikke siges. Så meget mere trist, Anker var begyndt forfra i livet, fået Bertram sammen med Rikke. Der var masser af energi og gode oplevelser på vandet, der ventede den lille familie.
Mit første møde med Anker var et vellykket forsøg på et arrangeret ægteskab, hvor vi hver især stod med et spændende kulturprojekt, ingen af os kunne få op at flyve alene. Den lange historie kort, mit projekt var det mest gumpetunge og blev lagt på hylden. Sammen kastede vi så vores forende energi – sammen med en stadig voksende gruppe af ildsjæle, herunder Torben Ethelfeld – over den regionale kulturbegivenhed i uge 30: "Fyn Rundt for de gamle bevaringsværdige træskibe", der efter næsten 30 år var blevet en hemmelig fest alene for de deltagende besætninger.
Planlægning med de fem byer, som blev begunstiget af et havnebesøg, var vinterens til tider meget vanskelige opgave. Øl aftaler og armlægning med de lokale restauratører. Involvering af lokale sportsklubber, skabe forståelse på havnekontoret at 35 træskibe fylder godt op i havnen, osv, osv. Det var hvert år op af bakke, indtil Anker have vist vejen – siden var det bare besværligt – samme slagsmål hvert år.
Nogen vil ikke kalde de gamle træskibe for sejlsport, men de opfylder alle Dansk Sejlunions strategier. Godt nok er det svært at blive forpustet, men Anker fik 1000 vis af unge og gamle mennesker ned på havnen, hvor de havde en fest og på egen hånd fik glæden ved livet på vandet og i havnen. Næste morgen sejlede cirkusset videre til næste havn, mens de dystede sportsligt undervejs. Slutmålet var altid Svendborg og den helt store præmiefest.
I min tid besøgte vi Nyborg, Bogense, Fredericia, Marstal, Middelfart, Kolby Kaas, Assens, Haderslev, Faaborg og selvfølgelig "Maritim Center" hjemby Svendborg. Hvert år producerede vi magasinet "Maritime oplevelser", om alle de mange maritime muligheder der tilbydes på de gamle skibe og på vandet - især i det sydfynske ocean. Efter en årrække var vi enige om, at nye kræfter skulle til. Alligevel tog Anker frivilligt formandsposten, i foreningen bag kulturbegivenheden i yderligere fem år.
Anker var en af træskibsmiljøets stærke profiler, Han var også aktiv i bevægelsen "Svendborg Havn - Bevar Mig vel". Uddannet skibsfører, sejlede blandt andet som styrmand på skoleskibet Georg Stage og som skipper på Svendborg-skonnerten Lilla Dan.
Til det sidste var han en ildsjæl, der brændte for den maritime kultur arv. Tankevækkende, at Anker skulle går bort, mens årets version af "Fyn Rundt for de gamle bevaringsværdige træskibe" sejles i denne uge.
Anker søgte i 2007 over i det private erhvervsliv, sidst som hovedaktionær i "Wind og Water", der er specialister i off shore windmøller. Ønsket var at få en lønseddel, som også havde en reel økonomisk værdi.
Jeg fik den triste besked, mens vi lå i Helsingborg. Brugte sejlturen mod Gilleleje til at reflektere over de spændende – men altid besværlige år i samarbejdet med Anker. Sejlturen var næsten symbolsk, kunnes ses som et udtryk for oplevelsen. Helsingborg bynære lystbådehavn ligger nord for Scanlines færgerne, men klods op af trafikruten ned i Øresund. Den skal krydses, men i går var den så trafikeret at vi måtte sno sig ind og ud mellem alverdens kommercielle skibe.
Det var, som at kører 3 hjulet cykel på motorvejen i den forkerte retning. Vinden var lige i snotten, og det var både gråt og koldt. Nu er strækningen ikke alarmerende lang, derfor overstået på overskuelig tid. Lige så snart vi var fortøjet, kom solen og varmen steg markant. Jamen sådan var det også i samarbejdet omkring "Fyn Rundt for de gamle bevaringsværdige træskibe", vi kom altid i mål – takket være en stærk skibsfører i Anker.
Ære være Ankers minde.
