’Women 2015’ – kun for kvinder

Trænger du (som kvinde) til et power-boost ? Eller kender du en kvinde, der trænger til det? Så er her muligheden for at deltage i årets kvinde-power-dag - på vandet.

Match Racing Denmark afholder for femte år i træk ”Woman 2015 - kun for kvinder" matchracedagen, som har potentiale til at give kvinder en ”indefra-og-ud-oplevelse” af de store og sætter fokus på begreber som kommunikation, samarbejde og personlig gennemslagskraft med fornyet vitalitet.

Dagens lærdom på vandet understøttes af frokost-foredraget “Find arbejdsglæden, find i det hele taget glæden. Tag ansvar” med australskfødte Michelle Hviid, der hører til den kategori af foredragsholdere, der når helt ind i hjertet på sine deltagere med budskaber som fx: Kender du til følelsen af ikke rigtig at komme ud over rampen med gode idéer og drømme? Mangler du stadig at opleve den største frihed af alle – nemlig at være dig selv på godt og ondt?

”Woman 2015 - kun for kvinder” løber af stablen torsdag den 27. august 2015. Dagen er en både fysisk og mental rejse, hvor kvinder vil lære en masse om sig selv, ledelse, kommunikation og samarbejde. Det vil være både supersjovt og udfordrende.

MRD kun for kvinder_04

"Sjovt, udfordrende, super god oplevelse, virkelig sjov og intens dag" - lyder det fra tidligere års deltagere. Foto MRD

Arrangementets omdrejningspunkt er en matchrace-sejlads, inkl. intro, øve-sejlads og kapsejlads. Desuden: Dejlig frokost, frugt, kaffe og te m.v. samt et “pep-talk-feel-good”-foredrag.

Australskfødte Michelle Hviid er aktuel med bogen ”Skru op for Livet”, der allerede inden udgivelsen er udsolgt i første oplag. Hun fik i 2012 sit gennembrud som foredragsholder, og har været autodidakt iværksætter siden hun var 24. Hun kendes også fra Michelles Mission på DR1 og fra P4, hvor hun optræder hver lørdag formiddag foran mere end en million lyttere i ”Så har vi balladen”. Børsens Nyhedsmagasin har tidligere kåret hende som et af Danmarks unge talenter inden for iværksætteri og i dag sidder hun i flere bestyrelser, ligesom hun er kendt for at være en af Danmarks største velgørenheds-indsamlere.

Mange af tidligere års deltagere, som ikke tidligere har sejlet, har også fundet glæden og interessen for at sejle netop ved deltagelse i dette arrangement - så her kan den aktive kvinde også blive introduceret til en helt ny sport.

Hvem - Arrangementet henvender sig til kvinder med fart på livet og karrieren - som interesserer sig for ledelse og personlig udvikling.

Hvad - man kan deltage på enten formiddags- eller eftermiddagsholdet, med kapsejlads i rigtige matchrace-både - i trygge rammer! Og du får stillet tøj og udstyr til rådighed.

Hvor og hvornår: Match Racing Denmark i Middelfart, torsdag d. 27. august 2015 (formiddag eller eftermiddag).

Hvorfor - Det er fra tid til anden nødvendigt, at man trækker os selv ud af de sædvanlige sammenhænge, man indgår i, for at lære noget nyt om sig selv - og for at få nye perspektiver på livet. Dagens lærdom vil hjælpe dig til at sætte øget retning på din karriere.

Program og tilmelding – du kan finde information og kontaktperson HER

Udtalelser fra kvinder, der tidligere har deltaget i arrangementet:

"En lærerig oplevelse. Skønt at hive en dag ud af kalenderen og få så meget positivt ud af det. Fokus. Teambuilding. Kommunikation. Og masser af gode grin." Marlie Hede, Marlie Hede ApS

"Super god oplevelse. Godt teamwork." Pernille Andersen, PWC

"Samarbejde. Fokus. Vigtigheden af information." 
Lise Hvid, Dinex A/S

"Fantastisk sjovt og udfordrende, og jeg blev slet ikke søsyg, selvom jeg normalt ikke er søstærk. Så alle kan være med." 
Anne-Mette Søegaard, Svend Hoyer

"En virkelig sjov og intens dag. Anbefalelsesværdigt for alle, der vil kickstartes på samarbejde og kommunikation. Et utroligt flot arrangement!" 
Anette Jensen, Universe

MRD kun for kvinder_03

Der sejles med op til 7-8 kvinder ombord på hver DS37'er, så det kræver kommunikation og samarbejde, at få det hele til at fungere om bord. Foto MRD.
 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen