Per Heegaard fylder 60 år - TILLYKKE ...

Bådmagasinet ønsker Per et stort og hjerteligt tillykke med de 60 år.

Per startede som sejler i Hellerup Sejlklubs juniorafdeling i slutningen af 1960'erne, hvor han sejlede Juniorbåd og senere 606. Per’s fokus var ikke på kapsejlads, men han elskede det sociale liv i klubben samt især weekend-, pinse- og sommerturene med klubben sammen med alle sejlervennerne.

Lige så snart skolen var slut, kom Per ned på Hellerup Havn for at sejle og være sammen med kammeraterne indtil han skulle hjem om aftenen. Og næste dag var han der igen. Ungdommen kom til at foregå i Hellerup Sejlklub - og Per er stadig dagligt på Hellerup Havn, hvis ikke lige turen går til et kapsejladsstævne ude i den store verden.

Allerede som junior begyndte Per at fotografere, og han fangede mange situationer på havnen, turene og ved kapsejladser. Det var nok her at interessen for fotografi for alvor startede, men han blev udlært som elektriker og arbejdede en del år indenfor faget, indtil han blev ansat på Rigshospitalet i en afdeling som blandt andet arbejdede med video og fotografisk dokumentation.

Det var også i denne periode, at Per reelt startede som sejlsportsfotograf, og begyndte at tage flere og flere billeder til sejlsportsmagasinerne. Og samarbejdet med Bådmagasinet kom i gang, og siden har Per leveret tusinder af fotos til magasinet samt til websiden.

De fleste sejlere, yngre som ældre kender Per, når han rejser Danmark rundt til stævner for både juniorer og seniorer. Og han er ofte med til at internationale stævner rundt omkring i Europa, især i OL-klasserne. 

Per har også fotograferet indenfor en række andre sportsgrene samt brancher, blandt andet også modebranchen.

Igennem årene har Per samtidig været meget aktiv i Hellerup Sejlklub med utalige opgaver i klubben, lige fra ungdomsabejdet til kapsejladserne til klublivet til mere praktiske opgaver, som er nødvendige i en klub med mange aktiviteter og omfattende faciliteter.

Mr. Hellerup

Per "lever og ånder" for Hellerup Sejlklub, og har gennem årene ydet en uvurderlig og frivillig indsats for dne hæderkronede klub - Per er om nogen 'Mr. Hellerup' - og vi tør godt, uden at fornærme nogle, udnævnte Per Heegaard til klubbens 'alt mulig mand' :-)

Der ligger mere end 40.000 sejlsports fotos på Per’s hjemmeside, og 10.000 andre fotos fra andre and re sportsgrene, modebranchen m.v.

Lørdag starter Drage DM afviklet af Hellerup sejlklub, og Per er helt sikkert på banen for at kunne levere fotos fra stævnet, som du allerede kan nyde i vores galleri her.

Hjertelig tillykke med ’mærkerundingen’ samt god vind i fremtiden !

TILLYKKE PER – og vi glæder os til 40.000 flere sejlsports fotos i fremtiden !

Per Heegaard Fotografi webside

E89P1099

Normalt ser de fleste sejlere Per Heegaard i en båd ved stævnerne, men heldigvis har vi bevis for Pers enorme indsats i HS, hvor intet arbejde skræmmer fotografen, her ved et julestævne hvor Per igen tog en tørn.









★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen