Aarhus Sejlklub - nu med SUP afdeling

Aarhus Sejlklub har oprettet en SUP (Stand UP Paddling) afdeling i klubben. Tilbage i marts måned blev et foreslag om en oprettelse af en SUP afdeling i Aarhus Sejlklub godkendt af sejlklubbens bestyrelse. Den nye afdelingen betyder blandt andet, at der er rigtig god aktivitet året rundt.

Ligesom det har vist sig, at de to gruppers glæde ved vandet går fint i spænd sammen. Faktisk tales der om, at de to typer 'sejlere' har glæde af hinanden - og ikke mindst bliver inspireret til nye muligheder på vandet. "Mange sejlere kan fint have behov for lidt ekstra motion, og der er mange potentielle sejlere i SUP gruppen", lyder det fra Aarhus Sejlklub.

Aarhussejlklubrampe

SUP'ere på vej ud

Trine-Cecilia Jensen instruktør i Aarhus Sejlklubs SUP afdeling udtaler til Bådmagasinet: "Der er en stor fordel ved, at vi er blevet optaget i sejlklubben. Nu har vi et fast sted at være. Det betyder meget i forhold til det at få nye medlemmer til sporten. Sejllubben har nogle rigtig fine omklædningsfaciliteter, som vi er glade for nu at kunne benytte".

Investerer i den nye afdeling

Det er klart, at der har været udfordringer ved det nye "ægteskab". Trine Cecilia uddyber: "Det er nu tre måneder siden, vi er blevet optaget i Aarhus Sejlklub. Meget af tiden er gået med at finde vores plads i en eksisterende sejlklub. Rent praktiske ting som at finde plads til vores grej, og hvordan man annoncerer arrangementer til medlemmerne. Mange bådejere er vant til at have deres egen båd og eget udstyr. Vi vil gerne have noget fælles udstyr - eksempelvis forskellige boards. Heldigvis er vi blevet mødt med forståelse - dog ikke uden startvanskeligheder, men den rette kommunikation kan løse meget".

AarhusSejlklub

SUP afdelingen har fået plads i Aarhus Sejlklub

Aarhus Sejlklub har dog også valgt at afsætte en betydelig sum penge til at understøtte afdelingens opstart, således at SUP afdelingen hurtigt kan tilbyde sine medlemmer et attraktivt tilbud med det rigtige grej.

Der kan dyrkes SUP året rundt, og Aarhus Sejlklubs SUP afdeling har uddannede instruktører, faste ugentlige fællesaftner på vandet og tager også på ture rundt om i landet. "To gange om ugen tager vi ud på en tur. Flere af os har netop været på kursus, så vi er blevet bedre til struktere træningen. Ligesom vi er blevet bedre til at hjælpe nybegyndere i gang med SUP sporten", lyder det fra Trine-Cecilie Jensen.

AarhusSUP

SUP'erne er blevet en fast del af Aarhus Havn

I senere år har en række sejlklubber fået øje på SUP sporten, der er en af de hurtigst voksende sportsgrene herhjemme. 36 sejlklubber i Danmark har nu en SUP afdeling - og mon ikke vi ser flere inden året er omme?







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen