Gråsten Sejlklub suspenderes fra Dansk Sejlunion

 

Gråsten Sejlklub er med virkning fra den 1. maj 2015 og fem måneder frem suspenderet som medlem af Dansk Sejlunion. Det sker som konsekvens af, at klubben trods gentagne henstillinger ikke har ønsket at efterleve en kendelse fra Dansk Sejlunions Ordensudvalg – siden stadfæstet af DIF-idrættens Højeste Appelinstans – om at lade et ekskluderet medlem genindtræde i klubben.

"Jeg har håbet til det sidste, at vi ikke skulle komme i denne situation. Men desværre har Gråsten Sejlklub klart tilkendegivet, at man ikke ønsker at følge de afgørelser, der er truffet i sagen. Det blev senest bekræftet af klubben den 23. april. Dermed har vi intet andet valg end at lade den suspension, som vi varslede tilbage i februar, træde i kraft", siger Hans Natorp, formand i Dansk Sejlunion.

Beslutningen blev truffet på et møde i Dansk Sejlunions bestyrelse den 27. april. "Vi har gennem det seneste år forsøgt med dialog, opfordringer, henstillinger og varsel om suspension. I marts fik klubben forelagt en konkret mæglingsskitse som løsningmodel – som man afviste. Jeg medgiver, at der er tale om en vanskelig sag med mange følelser involveret. Samtidig må jeg understrege, at sagen er grundigt behandlet ved to instanser, der er nået frem til samme konklusion – at give det ekskluderede klubmedlem medhold", siger Hans Natorp.

"Nu suspenderer vi Gråsten Sejlklub i en periode i håb om, at medlemmer og bestyrelse i fællesskab vil overveje situationen og drøfte mulighederne for at løse sagen, så klubben igen kan blive en aktiv del af fællesskabet i Dansk Sejlunion", siger Natorp.

Suspensionen indebærer i praksis, at klubben og dens medlemmer fra 1. maj ikke:

  • kan deltage i sejladsaktiviteter, hvor gyldigt kapsejladslicenser, målebreve eller medlemskab af Dansk Sejlunion er krav til deltagerne.
  • har adgang til Dansk Sejlunions turbøjer.
  • kan benytte rabatter, som medlemskab af Dansk Sejlunion giver adgang til,
  • kan deltage i instruktør-, træner- eller andre kurser udbudt af Dansk Sejlunion.
  • vil få behandlet ansøgning om forsikringstilbud.

Gråsten Sejlklub og de personer, som handler på vegne af klubben, vil ikke:

  • være dækket af Idrættens Forsikringer (lovpligtig arbejdsgiverforsikring, frivillig arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring).
  • kunne bestille aktivitetstrailer.
  • kunne modtage tilskud fra Dansk Sejlunion (fx skolesamarbejde).
  • kunne optage lån i Dansk Sejlunion.
  • kunne modtage rådgivning af klubkonsulenter, ATK-træner eller talentudvikler.

{redmod} Dansk Sejlunion vil på sit bestyrelsesmøde den 7. september gøre status og tage stilling til, om klubben skal ekskluderes fra 1. oktober 2015. Hvis Gråsten Sejlklub inden da vælger at efterleve kendelserne ved at genoptage det ekskluderede medlem, så ophæves suspensionen med øjeblikkelig virkning.

De to kendelser fra henholdsvis Ordensudvalget og DIF-Idrættens Højeste Appelinstans er offentliggjort på http://www.sejlsport.dk/mere/dansk-sejlunion/organisation/udvalg under "Ordensudvalget" og "Kendelser".


Baggrund

En sejlklub kan ekskludere et medlem, når forholdet er tilstrækkeligt alvorligt, når sejklubben har udnyttet alle andre muligheder og sanktioner, og når sejlklubben skriftligt har dokumenteret og begrundet sagens indhold og hvilke regler i klubben, som er overtrådt.

En eksklusion kan ankes til Dansk Sejlunions Ordensudvalg og derefter til DIF-idrættens Højeste Appelinstans. Sejlklubber og Dansk Sejlunion er forpligtet til med det samme at efterleve Ordensudvalgets og Appelinstansens kendelser.

I den konkrete sag fra Gråsten Sejlklub har først Ordensudvalget og siden Appelinstansen vurderet, at betingelserne for klubbens eksklusion af medlemmet ikke var opfyldte.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen