Sejlerne låner igen til bådkøb

Før 2008 og der var noget, der hed finanskrise, var det sjældent vanskeligt at låne penge til at købe båd. Finanskrisen vendte op og ned på det billede, og mange finanseringsmuligheder forsvandt fra markedet - de turde simpelthen ikke at låne penge ud til bådkøb. Det betyder reelt set, at der i Danmark kun er få aktører på markedet inden for bådfinansiering.

Heldigvis har sejlerne nu fået en ny finanseringsmulighed, idet Middelfart Sparekasse er gået ind på markedet. Opmærksomme sejlere bemærkede måske Middelfart Sparekasse under Boat Show i Fredericia, hvor deres stand var velbesøgt af nysgerrige sejlere.

Selv aktive sejlere

For Middelfart Sparekasse har det været vigtigt, at deres bådkonsulenter selv er aktive sejlere. Det betyder nemlig, at de har en bedre forståelse for sejlerne, plus de kender branchen og markedet indgående. Med to bådkonsulenter, Rudi Sønderskov Nielsen og Palle Mogensen, håber sparekassen at kunne imødekomme de spørgsmål, man vil have til finansering og bådkøb. Ligesom de vil kunne fortælle om rente, løbetid på lånet og generel rådgivning i forbindelse med et bådkøb.

"At låne penge til en båd er en helt anden proces end eksempelvis at låne til en ny bil, og det fordrer en vis grad af erfaring og indsigt på vores side af bordet", udtaler bådkonsulent i Middelfart Sparekasse, Rudi Sønderskov Nielsen.

Ifølge de to bådkonsulenter udmærker det nye tilbud sig blandt andet ved en attraktiv rente og mulighed for løbetid op til 15 år. Desuden er der udarbejdet en meget præcis "tjekliste" – på den måde kan håbefulde kunder tidligt i forløbet få svar på, om det er realistisk med en aftale.

Mange banker er stadig afvisende

Omkring 40 procent af interesserede købere får låneafslag fra deres egen bank trods en fornuftig økonomi, fortæller flere bådforhandlere. Mange banker har ikke rådgivere eller konsulenter, der kender til panttagning i både, vurdering af båden værdi og levetid - og derfor afviser de kunderne. Det er med andre ord for kompliceret.

Derfor er det også med optimisme, at Sparekassen Middelfart ser muligheder i markedet. Deres to bådkonsulenter har haft travlt siden bådmessen i Fredericia. "Det er sjældent, at et nyt bankprodukt vækker så stor begejstring, men vi har ramt et kæmpe behov i et marked, hvor det længe har været nærmest umuligt at låne penge til bådkøb. Vi ser et stort potentiale, og vi tror, at timingen er helt rigtig. Danskerne har længe været opsparingslystne, så der er såmænd også rigeligt med kapital at låne ud af", slutter Palle Mogensen.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen