Anden letter med ”Team Jena & Katja” bag rattet

Deres nye bilsponsor havde indkaldt de nykårede Nordamerikanske Mestre i 49er FX sammen med landets motorjournalister. De nye Nissan 2015 modeller skulle præsenteres og samtidig samarbejdet mellem Team Jena & Katja, som nu er sponsoreret af Andersen Biler og Nissan. Pigerne fik ved arrangementet overleveret deres nye teambil - en Nissan Qashqai gjort klar til de mange tusindevis af kilometer, pigerne skal køre frem mod OL i Rio.

Døbt Anden

Tilbage i begyndelse af januar spurgte vi her på redaktionen, hvad mon den nye bil skulle hedde? Ja de to piger er kendt for at navngive deres køretøjer, den sidste gik under navnet Emma. Hvorfor? Henstår i det uvisse, men ude hos Andersen Biler blev den nye døbt "Anden". Årsagen er den ret simple, at sponsor har en glad gul and med rødt næb som logo. Jena og Katjas nye Oashqai er da også folieret op med en kæmpeand på begge sider, så de kommer aldrig til at føle sig ensomme på de lange køreture.

En rigtig god aftale

For bestyrelsesformand i Andersen Biler, Hellerup sejleren Finn Jørgensen, er bilordningen alene en start med Jena og Katja. Alle de steder, hvor der skal sejles frem mod OL, er også Nissan land, hvert sted er der en eller flere Nissan forhandlere som skal aktiveres. Både omkring lån af bil, men også omkring indkvartering.

Her er der voldsom brug for forbedringer, budgetterne har hidtil ikke tilladt andet end skodhoteller. Opholdet i Clearwater, Florida var ingen undtagelse, med et ringe hotel placeret midt mellem et diskotek og en byggeplads. Eneste hvor der bare var lidt ro var i badekarret. Kender I nogle andre sportsstjerner som ville leve under de forhold?

Vejen er bedre økonomi, og her er deres støttefond en rigtig god start. "Hvad får jeg igen for min støtte?" er jo et ret naturligt spørgsmål. Her er holdet hudløse ærlige, primært den personlige glæde ved, sammen med Jena og Katja, at sætte sejlsporten på verdenskortet. Fysisk kommer den enkelte bidragsyder med i "Hall of Fame" på teamets hjemmeside: www.pigesejler.net

Selv Dansk Sejlunions sportschef Thomas Jacobsen har bemærket den sportslige og kommercielle fremgang: "Jena & Katja har god fremgang som hold, og det er glædeligt at se den gode backing, de får fra Hellerup Sejlklub omkring deres kampagne. Jeg er sikker på, at de bliver nogle stærke kandidater til OL-pladsen i 49er FX".

Giv et bidrag

Har du ikke allerede været til lommerne, så kan du indbetale dit støtte beløb, stort eller småt, på reg. 5028 konto 134 55 09 (Jyske Bank) alternativt via MobilePay: 50 22 05 10. Beløbet overføres til en teamkonto hos Dansk Sejlunion. Jena og Katja vil meget gerne kende dit navn og mailadresse, så de kan takke dig behørigt.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen