Sagen kort, det hele handler om økonomien og driften af Tuborg Havn, som administreres af KDY. Carlsberg sælger pladserne i havnen, som altså i forhold til mange andre havne, er ejede pladser. KDY står for den daglige drift, og har i den forbindelse pligten til at vedligeholde havnen, også på lang sigt.
Det er blandt andet her, stridsøksen ligger begravet. For KDY har gennem en del år hevet mange penge ud af driften i havnen, men nu rejser medlemmer af det tidligere havneudvalg spørgsmålet, hensætter KDY nok penge til fremtidig vedligehold? Det forhenværende havneudvalg ønskede ligeledes at udnytte overskuddet på driften, til blandt andet at få nedsat havnelejen.
Læs også: Tuborg Havneudvalg går i vrede
Bådmagasinet skrev i sidste uge om balladen, der opstod da havneudvalget valgt at trække sig. Det har af andre medier været fremme at havneudvalget skulle være blevet smidt ud, hvilket ikke er tilfældet. Det forhenværende havneudvalg rejste et ultimatum for bestyrelsen i KDY, som bestyrelsen hverken kunne eller ville accepterer, med den konsekvens at det samlede havneudvalg valgte at gå.
Siden er beskyldningerne fløjet gennem luften, og på et nyt website www.tuborgyachtklub.dk interviewer havneudvalget sig selv. Her bringer Michael Lynenskjold svar på deres egne spørgsmål, en en-vejs-dialog som vi hos Bådmagasinet betragter som et partsindlæg.
Nu er KDYs direktør Christian Lerche så kommet til tasterne og har fremsat KDYs opfattelse og version af sagen/situationen, og dette skriv tager, ikke overraskende, stor afstand til de, af det forhenværende havneudvalg, fremsatte påstande.
Kønt er det ikke, når sådanne uenigheder fyger gennem luften, og sandheden – ja den ligger måske et sted midt i mellem? Men herfra Bådmagasinet kan vi ikke helt forstå hvor Carlsberg er henne i denne konflikt, for i vores øjne sidder Carlsberg med nøglen til at løse de mange forskellige opfattelser på tidligere indgået aftaler.
Læs spørgsmål som Michael Lynenskjold, dels har modtaget fra pladsejere i Tuborg Havn, samt selv har stillet i forbindelse med debatten - se det her
Svar fra direktør Chr. Lerche KDY - som svarskrift på ovenstående dokument - se det her