Bådelaug og Rungsted sejlklub fik ikke fri proces

Ugebladet i Hørsholm har gennem mange år fulgt 'havnesagen' i tykt og tyndt, og 6. januar kunne man læse følgende artikel i den lokale avis.

Står det til Rungsted Sejlklub, betyder Civilstyrelsens afslag på at bevilge fri proces til Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub i en retssag mod Hørsholm Kommune ikke, at sagen slutter her. 

På trods af, at en retssag, der skal afgøre, om Hørsholm Kommunes hjemtagelse af havnen er lovlig, skønsmæssigt kan løbe op i to-tre millioner kroner alene i advokatudgifter, skriver Ugebladet.dk.

Formanden for Rungsted Sejlklub, Nicolai Møller-Andersen udtaler til Ugebladet at - 'De penge skal vi nok skaffe!' – Rungsted Bådelaus og Rungsted Sejlklub skal finde to-tre millioner til retssagen.

Flere skud i bøssen

"Sagen står og falder ikke med, om vi får fri proces eller ej. De penge skal vi nok skaffe. Vi har jo sammen med bådelauget omkring 500 medlemmer her i området, så det burde være muligt," siger en fortrøstningsfuld Nicolai Møller-Andersen, formand for Rungsted Sejlklub, til Ugebladet.

Læs også: Baadlauget: KDY svigter sejlerne på Rungsted Havn

"Vi har endnu et par skud i bøssen. Hvem ved, måske dukker der en sponsor op," tilføjer han uden at komme nærmere ind på, hvad de nye muligheder er, men "Vi bliver nødt til at holde kortene tæt inde til kroppen," siger sejklubbens formand.

Hans udtalelse kommer på baggrund af, at Civilstyrelsen kort før jul afgjorde, at bådelauget og sejlklubben ikke kan få bevilget fri proces hverken til sagen om det midlertidige forbud eller den efterfølgende hovedsag om kommunens hjemtagelse af Rungsted Havn.

Retten i Helsingør gav den 18. december Hørsholm Kommune medhold i at kunne fortsætte processen med at gøre Rungsted Havn til en kommunal havn. Retten begrundelse var, at der er tale om myndighedsudøvelse, som der ikke kan nedlægges forbud imod.

Et slag i nakken

Karsten Eckert, ny formand for Rungsted Bådelaug, kaldte dengang afgørelsen for "et slag i nakken med en spade" og frygtede, at rettens afgørelse også ville få indflydelse på muligheden om at få bevilget fri proces til selve hovedsagen.

Han mente dog i den sammenhæng, at bådelauget fortsat vil arbejde for at køre retssagen, men at det ville afhænge af muligheden for fri proces.

"Vi står i et vadested, og det er lidt op ad bakke," lyder det i dag fra Karsten Eckert, der er formand for Rungsted Bådelaug.

Efter afslaget om fri proces mener han, at de næste måneder bliver afgørende for, om der kan samles opbakning til endnu en omgang i retten.

"Hvor pengene skal komme fra? Tja, fra dem der vil os det godt," slutter Karsten Eckert.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen