Den 19. december 1984 blev 'Lov om eliteidrættens fremme' vedtaget i Folketinget, og dermed blev grundlaget for Team Danmark skabt. Derfor fejrer Team Danmark her i december 30 års fødselsdag, og det markerer de med en række initiativer i løbet af december, hvor der sættes fokus på dansk elitesport i de sidste 30 år.
Det første er www.guldtildanmark.dk, som Team Danmark har lanceret i dag.
Team Danmark tager de nostalgiske briller på og genoplever et udvalg af de største sportspræstationer fra hvert år siden 1984 og ser tilbage på dem sammen med atleterne bag de gyldne øjeblikke. Derudover beskrives der på sitet om elitesportens og Team Danmarks udvikling år for år i et helt kort format.
Et hurtigt regnestykke, ja så har dansk sejlsport nok modtaget mere end 100 millioner fra Team Danmark siden 1984. De seneste 8 år er der nok tikket mere end 6 millioner i sejlerkassen per år, og i gennemsnit de tidligere omkring tyve år kan vi godt tillade os at regne med årligt 2½ til 3 millioner - så der er virkelig tale om store summer.
Team Danmark har fået valuta for pengene 'big time'
Ingen tvivl, sejlsporten har modtaget mange penge fra Team Danmark, men har så til gengæld også leveret varen 'big time'.
Sejlsporten fremstår som ubetinget den idrætsgren med flest vundne OL medaljer, og mange af guld, så her på redaktionen anbefaler vi naturligvis Team Danmark at øge støtten til sejlsporten, hvis de stadig vil kunne vinde OL medaljer til Danmark.
I Team Danmarks 'levetid har dansk sejlsport vundet 11 olympiske medaljer: 5 guld -1 sølv - 5 bronze. Et lille koriosum er, at OL-sølv'et i 2012, var den første sølvmedalje siden 1980.
Udover OL-medaljerne vinder dansk sejlsport årligt et betydeligt antal VM- og EM-medaljer.
En af disse, er naturligvis den kontroversielle OL Guld som Warrer/Kirketerp sejlede hjem ved OL 2008 i Qingdao - de OL-guldmedaljer går virkelig over i historien, hvilket også fremgår af Team Danmarks nye site. Se også denne video her på Bådmagasinet.
Se video med Valdemar Bandolowski her