Finn ”Beton” nomineret til Team Danmarks Talentpris

Få trænere i Danmark har gennem årene stået bag SÅ mange medaljer og mesterskaber til dansk idræt som Finn "Beton" Jensen.

Hans utrættelige indsats og knivskarpe blik for at udvikle unge sejlere til kommende stjerner bliver nu honoreret med en indstilling til Team Danmarks Talentpris 2014.

I begrundelsen skriver Team Danmark:

"Finn "Beton" Jensen, kraftcentertræner i Dansk Sejlunion (nomineres) - for at være en helt central inspirator i udviklingen af talenter i dansk sejlsport.

Finn "Beton" Jensen er en institution i dansk sejlsport. Han har bl.a. udviklet Diplomsejlerskolen, som er en af grundstenene i sejlsportens aldersrelaterede træningskoncept, og han har været involveret i næsten alle danske OL- og VM-medaljer i de olympiske bådklasser siden starten af 1990'erne.

Finn "Beton" Jensen er lige engageret, hvad enten det er elitesejlere på vej mod OL eller 10-12-årige talenter, der skal lære at bomme. Og han er populær og vellidt både for sine menneskelige værdier og for sine faglige kompetencer."

Talentprisen uddeles ved DR Sportens "Sport 2014"-show i Boxen i Herning den 10. januar 2015.

Her kommer Finn "Beton" op mod to andre og tilsvarende stærke kandidater - henholdsvis Lars Haunstrup Bach, talentudvikler i Herning Ishockey Kklub, og Preben Nørgaard, ungdomstræner i Solrød Strand Badmintonklub.

"Jeg er meget glad for, at vi ved årets store sportsgalla "Sport 2014" kan uddele Team Danmark og Dansk Supermarkeds Talentpris til en af de talentudviklere, der i hverdagen skaber talenter i verdensklasse," siger Team Danmarks direktør Michael Andersen i en pressemeddelelse fra Team Danmark.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen