”Et rent hav for vore børn og børnebørn ligger os alle – ikke mindst fritidssejlerne – meget på sinde. Samtidig er en virksom bundmaling afgørende for at kunne dyrke fritidssejlads i Danmark”, står der på Dansk Sejlunions hjemmeside, hvor der oplyses om regler og krav til bundmaling.
Dansk Sejlunion har de sidste måneder været i tæt kontakt med miljøstyrelsen, og herfra er svaret, at der arbejdes på en ny bekendtgørelse, som vil forlænge dispensationen med yderligere tre år frem til 1. januar 2018. Steen Wintlev, Dansk Sejlunions Sejladschef fortæller:
”Hvis bekendtgørelsen bliver vedtaget, så er det godt nyt for bådejerne. Der arbejdes hele tiden på at udvikle begroningshæmmende bundbehandlinger uden biocider, men de eksisterende produkter har ikke samme beskyttende egenskaber, som de biocidholdige malinger. Der er det kritisk for bådejerne, hvis ikke den nuværende dispensation bliver forlænget efter den 1. januar
Den gældende dispensation fra forbuddet mod brug af biocidholdinge bundmalinger udløber med udgangen af 2014, og efter det oplyste skulle Miljøstyrelsen lige nu sidde og udarbejde udkast til en ny bekendtgørelse, der tillader brug af de nuværende biocidholdinge bundmalinger i yderligere tre år.
Hvis ministeren ikke har nogen bemærkninger til den ny bekendtgørelse, bliver den sendt i høring før det eventuelt kan offentliggøres i Statstidende primo december, således at bekendtgørelsen kan træde i kraft den 1. januar 2015.
Når der endnu en gang er tale om en midlertidig bekendtgørelse, skyldes det, at de danske myndigheder i snart mange år har afventet en EU-biocidforordning, der skal fastlægge de fremtidige rammer for brug af biocidholdige bundmalinger på tværs af EU.
Forordningen har allerede været undervejs længe, og det trækker nu yderligere ud.
Regler og krav til bundmaling
De nuværende regler blev vedtaget i september 2013, og skulle med virkning fra 2006 yderligere begrænse brugen af biocidholdige bundmalinger på både, der er kortere end
Før endelige ikrafttræden blev forbuddet imidlertid udskudt, fordi effekten af biocidholdige malinger var utilstrækkelig. I mellemtiden havde EU varslet regler på området, som herefter skulle implementeres i alle medlemslande. EU’s biocidforordning er stadig ikke på plads.
Du kan læse mere på Dansk Sejlunions hjemmeside www.sejlsport.dk/bundmaling om:
- Regler og Krav til bundmaling
- Afvaskning af bunden
- Årsager til fjernelse af bundmaling
- Fjern bundmaling – sådan gør du
- Før du maler
- Valg af bundmaling