Her på redaktionen tog vi en principiel beslutning for snart 13 år siden, da vores den gang flittige journalist Torry Lindstrøm ville dække sagen om Hørsholm Kommunes hjemtagelse af Rungsted Havn.
Set i bakspejlet, er jeg i dag glad for den beslutning, for sagen har været trukket i mega langdrag, 'overlevet' hele tre kommunalbestyrelser, og været for domstolene, som har kendt det lovligt at Hørsholm Kommune kan hjemtage havnen. Men sejlerne frygter for fremtiden, og holder samtidig fast i at det også er sejlerne der har betalt for havnen.
Det er jo unægtelig svært at skrive et lille afsnit om 'sagen kort' – når nu den har stået på i så lang tid, men vi gør forsøget alligevel, ganske kort.
Hørsholm Kommune ønsker at hjemtage Rungsted Havn, og omdanne havnen til en kommunal institution. Sejlerne har den opfattelse at det er deres, da havnepladsejerne jo betalte havnen da den blev etableret tilbage i starten af 1970'erne, blandt andet ved indskud, samt lån fra kommunen. Et af de spørgsmål der rejste sig tidligt i sagens forløb, var om det overhovedet var lovligt for Hørsholm Kommune at hjemtage Rungsted Havn A/S. Dette har domstolene samt Tilsynsrådet flere gange klokkeklart nikket ja til, så det er en undrende borgmester Morten Slotved (K) som uforstående tager i mod stævningen.
Det er vist den korteste version af en meget lang sag. I sidste uge kunne man i "Ugebladet" læse en helsides artikel om havnesagen, citat:
Bådlauget føler sig svigtet af KDY
Bådlauget og Rungsted Sejlklub indgiver en stævning mod Hørsholm Kommune, og vil nu have rettens ord for at Hørsholm Kommunes hjemtagelsen af havnen er ulovlig.
Bådelauget er skuffet over, at Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) alligevel ikke ønskede at være med på stævningen mod Hørsholm Kommune. På Bådelaugets website skriver bestyrelsen direkte, at "KDY svigter bådpladshaverne atter en gang, når KDY ikke vil støtte dem i Rungsted Havn i deres kamp mod kommunal overtagelse af havnen".
Helt frem til stævningen skulle indgives til retten havde Rungsted Bådelaug den opfattelse, at KDY var sammen med bådelauget og Rungsted Sejlklub. Men så springer de i målet. 'Vi anerkender KDYs begrundelse for, at de ifølge deres advokat ikke har søgs-målskompetence, men vi føler stadig et svigt', siger Jan Britze, næstformand i Rungsted Bådelaug til Hørsholm Ugeblad.
Han ønsker ikke at uddybe sagen nærmere, men henviser til bådelaugets hjemmeside. Her stiller bådelauget sig ydermere tvivlende over for KDYs argument med, at de bedst beskytter sejlernes interesser gennem forhandling.
"Forhandling har pågået i de seneste 13 år med tre forskellige kommunalbestyrelser uden at det er lykkedes at nå til en ordning, der beskytter sejlernes interesser, og uden at det er lykkedes at få den ulovligt sammensatte havnebestyrelse lovliggjort," skriver Rungsted Bådelaugs bestyrelse.
Det ultimative kampskridt
KDY-direktør Christian Lerhce er lodret uenig med bådelaugets beskyldninger om, at KDY skulle svigte bådejerne.
"Det forholder sig lige modsat. I KDY kæmper vi stærkt for bådejerne, og vi har faktisk nu en konstruktiv dialog med borgmesteren og hans administration," oplyser Christian Lerche. Han anerkender, at bådelauget har en mere konfrontatorisk linje over for kommunen, og ikke mindst er mere aggressive i deres kommunikation til medlemmerne.
"En stævning mod kommunen vil selvfølgelig være et ultimativt kampskridt. Så hvis det en kamp for kampens skyld, man som bådejer, ønsker, så er det fint. Men baseret på god juridisk rådgivning anser KDY det for juridisk helt urealistisk at føre en sag. Vi er overbevist om, at vi sikrer sejlernes interesser bedst ved forhandlingsbordet frem for i en langvarig retssag. I et politisk system fremmes interesser, udvikling og gode relationer ikke af retssager," fastslår Christian Lerhce overfor Hørsholm Ugeblad.
Desuden tvivler KDY-direktøren på, at det vil lykkedes at få fri proces, hvilket er en forudsætning - også for Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub - for at kunne køre retssagen.
