Transportformen er stående, hele vejen - for skibet er udskiftet med et SUP board, så der skal padles igennem.
Afhængig af vejr, vind og strøm forventes turen at tage 6 – 7 timer. Af sikkerhedsmæssig årsager er der en KDY følgebåd med hele vejen, med fotografen Henrik Hansen bag rattet og kameraet.
Ud over fornøjelsen over at være – formentlig - den første 55 årige, der har taget turen over det store farvand, så ligger der et stærkt ønske om at støtte op om Psykiatrifonden for som Caralina Malling siger: "Jeg padler til Malmø den 20 september, for at skabe ekstra opmærksomhed på børn og børns behov, når den kritiske og kroniske sygdom bliver hverdag for et barn.
Børns stemme skal høres - når vi står sammen om kritiske og kroniske sygdomme, hvor børnene tit kommer i klemme. Støt op om kampagnen for at flere børn bliver set og hørt når livet bliver svært. Det er rigtig svært at være barn, når hverdagen bliver til sygdom, indlæggelse eller død. Børn har brug for ekstra omsorg, tryghed og kærlighed når hverdagen bliver svær. "
https://www.betternow.org/dk/caralina-mallings-indsamling
Ønsket er, at alle sejlere på ØRC, går ind på Betternow, som er en fundraising portal og donerer de penge de ellers ville bruge på den allersidste drink i baren til festen i aften.
Dels støtter sejlerne børn i krise, dels har helbredet det lidt bedre søndag. Positivt bliver hjemturen så også lidt lettere, det fælles mål er 10.000 kr. til Psykiatrifonden, indsamlet inden søndag morgen. Når de mange ØRC sejlere det fælles økonomiske mål, kvittere Caralina Malling med at padle retur til Hellerup. Alle landkrabber er også meget velkomne til at bakke op om projektet og Psykiatrifonden.
Bådmagasinet følger udviklingen...