Strandet båd på Bornholm

I Sandvig på Bornholm mødte et trisk syn en af Bådmagasinets faste læsere Peter Braun som var på weekendtur på klippeøen. I følge den lokale avis skete strandingen fredag formiddag, men så sent som i mandags, stod den stadig, på tredje døgn, på klipperne og huggede i frisk vind til kuling fr Ø og NØ.

På Bornholm Tidende kunne man fredag blandt andet læse om ulykken, at det var to ældre tyske mænd, der udsendte et mayday, og Maritimt Overvågnings Center Syd satte den helt store redningsaktion i gang. Båden havde fået motorstop og de to ombordværende var meget søsyge.

Søværnets kommando/støtteskib Absalon, som var i farvandet blev sendt til undsætning. Det samme gjorde en LRB (let redningsbåd) fra SOKs kystredningstjeneste i Rønne.

Fra Nexø afgik redningsskibet Leopold Rosenfeldt. Samtidig afgik kystredningstjenestens bjærgningskøretøj fra Rønne. Bornholms Brandvæsen mødte med et indsatshold og et hold til at bjærge personer fra klipper. Falck sendte dykkere og en ambulance, mens Beredskabsstyrelsen sendte redningsfartøjet Lindormen på havet.

I mellemtiden var båden drevet helt ind på klipperne umiddelbart vest for Sandvig havn, hvor båden stod og huggede hårdt mod klipperne.

De to ombordværende blev bragt til Bornholms Hospital. Kun den ene var angiveligt alvorligt tilskadekommen, mens begge var tydeligt søsyge og desorienterede, skriver Bornholms Tidende

Folkene fra beredskabsstyrelsen udtænkte hurtigt en plan for at forsøge at undgå total havari af den kostbare sejlbåd, men det lykkedes grundet for kraftig vind ikke umiddelbart at redde båden.

Der blev gjort et forsøg på at bjærge sejlbåden ude på åbent hav, ved at skyde en raket med line fra redningsskibet Leopold Rosenfeldt ind til land og derefter trække båden ud.

- Kulingen var for voldsom, lød det fra indsatsleder Kim Riis fra Bornholms Brandvæsen, der videre oplyste, at skibsføreren på Leopold Rosenfeldt vurderede, at operationen var for risikabel under de givne vind- og vejrforhold.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen