Nu lukker 'min havn' - Skovshoved Havn udbygges

Gnaskende, uberørt at de mange formaninger om ikke at svine mig til, nød jeg de store sejlskibe, iagttog de store drenge, der med sikker 'ejermine' gastede havnens konger, bådejeren - dem som satte en ære i at have den mest velholdte, ny lakerede sejlskib, motorbåd eller nyeste kone. - Sidstnævnte fandt jeg først ud af mange år senere.

I 70'erne hvor Botved og Coronet var det hotteste, hot – DayCruiseren, så var du på. Tænk, sådan en fik jeg og vores lille familie engang en aftentur i. Ind over det der i dag er nordhavnen, i ind i Nyhavn, en iskage efterfulgt af de evige formaninger. Jeg kendte ikke til seksualdriften, men opstemt det var det, og sove - det var yderst vanskeligt.

Endelig kom den dag, hvor jeg lovformelig kunne starte i juniorafdelingen hos KDY, og her kunne festen været stoppet brat. Heller ikke dengang sagde autoritære mig noget, slet ikke få år ældre voldsom bumsede drenge.

Årene gik og havnen udviklede sig i takt med sejlsportens guldalder, nye broer, flere sejlere. Erhvervsdelen blev ren maritim, Skovshoved gasværk, Bornholms granit og trolleybussen forsvandt, grov historie forvanskning. Gasværket er før min tid, men uret på Arne Jacobsen tankstationen har aldrig gået efter dansk normal tid, oftest har det stået stille, og alene været præcist to gange i døgnet,

I næste 40 år levede havnen sin stille tornerosesøvn, mens den langsom forfaldt. Ikke fordi der ikke var liv, bådudstillinger, match race, mange store stævner. Haven var den samme, service i den sydlige del, joller i midten, lokummer, kiosk og klubber mod nord.

NESA var trylleformularen. Desværre blev det en lang og uskøn kamp frem til i dag. Jeg var selv aktiv, i den første halvdel hvor markante og i dag afgørende resultater blev nået. Desværre ramte 'Napoleonssyge' også Skovshoved, med megen intern ballade til følge. Borgmester Hans Toft var den klogeste, og fik sin vilje.

I dag, mandag den 1. september lukker havnen, de store maskiner tager over. Politisk er budskabet at havnen som Fugl Føniks vågner igen i maj 2015. Det tror vi så på?







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen