Mission completed

Bådmagasinets mangeårige motorbåds journalist Ulf Johnsen, satte sig sidste vinter et mål, Ulf ville ro fra Norge til Danmark, for på den måde at fejrer sin 71 års fødselsdag.

Målet var Nyhavn, nærmere betegnet Donna Wood, hvor festen skulle fejres, og lad os bare løfte sløret. Ulf er blevet fejret efter alle kunstens regler om bord på det skønne skiv Donna Wood.

UlfIII

Efter en rotur på to måneder kunne Ulf i dag, søndag den 31. august 2014 - fejrer sin 71 års fødselsdag om bord på det gode 'skiv' Donna Wood. Foto: Per Heegaard

Venner fra nær og fjern var mødt op i det vi her til lands kan kalde et rigtig møg-vejr, men det ændrede ikke på den glade og stolte Nordmands humør: 'Jeg har været vandt til det våde element i to måneder, så denne her dag kan ikke slå mig ud', grinte Ulf, som jo i den grad har vist omverden at man trods alder sagtens kan sætte sig 'tuffe' mål, og fuldføre dem.

Et stort forbillede

I en af talerne om bord på Donna Wood blev det blandt andet også nævnt, 'at alle de specielle øjeblikke som Ulf har oplevet, al den gæstfrihed, alle de gratis måltider mad, og frie overnatningsmuligheder, ja de kommer jo ikke af sig selv, det er kommet fordi du – Ulf opsøger dem. Du er et stort forbillede for mange, og du er jo det samme som hvad du har oplevet, åben, og imødekommende, gæstfri, gavmild og altid i godt humør. Alle de ting, fordi du er den du er. Kære Ulf, udgiv nu den bog – vi er mange der gerne vil læse om alle disse skønne oplevelser'.

Værste etape

Turen startede som en drøm, højtryk over Norge, svag vind og i det hele taget bare en tur der mindede om 'a walk in a park' – men turen rundt Falkenberg var ved at gå galt.

Vejrudsigten holdt ikke, bølgerne blev store og den lille robåd begyndte at tage vand ind. 27 timer kæmpede Ulf med naturens kræfter, og det var lige så meget lykke og held, som den seje Nordmands utrættelige kamp med årene der sikrede fødselaren fast grund under fødderne. Planen var egentlig at Ulf skulle have roet videre næste dag, men rent mentalt var han slet ikke klar, og måtte tage en dag til på land.

Blæst inde i Mølle

Den anden store udfordring som Ulf mødte på sin vej var også vejrguderne der drillede. Efter en hård tur rundt om Kullen, øgede vinden, og Ulf lå faktisk blæste inde i Mølle i hele 13 dage. Fristen, i dag den 31. august nærmede sig med hastige skridt, men heldigvis åbnede der sig en mulighed i sidste uge, og Ulf var straks klar med årene.

Donna Wood

Kl. 12. søndag den 31. august 2014, roede Ulf Johnsen ind i Nyhavn, hvor Donna Wood lå klar med gæster fra nær og fjern, kollegaer – venner og ja, minsandten om ikke også norsk TV havde fundet vej. En imponerende bedrift er klaret.

UlfIV

Ulf er blevet fejret med maner, og jeg vil benytte lejligheden til at kippe med flaget fra Team Bådmagasinet, og jeg tilslutter mig 'koret' – du er et kæmpe stort forbillede. Tillykke Ulf. Foto: Per Heegaard







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen