”Nina-Swell” hædret med Harpunloggen

Hans Bach, Odense, modtog under store klapsalver vandrepræmien Harpunloggen for originalitet og god vedligeholdelse af sin Swell-båd ”Nina-Swell”. Det skete under festmiddageN for over 120 deltagende sejlere ved Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers sommerstævne i Kerteminde.

Der er kun bygget en halv snes både efter den kendte, danskfødte konstruktør Knud Reimers tegninger. Han regnes for en af de største skandinaviske konstruktører.  ”Nina-Swell” er en 26 fods platgatter med bovspryd, og er bygget i Odense i 1956. Hans Bach har ejet båden siden 1988. Han er med hvert år ved DFÆLs sommerstævne.

Hans Bach med den flotte Harpunloggen. Foto: Henrik Hansen.

Bedste skipper
I den lidt mere humoristiske afdeling  modtog Carl Mangor, der havde sin store del af æren for et vellykket sommerstævne,  en figur der kan klukke fra 3GF, Grøn Global Gaste Forening. Den blev uddelt af foreningens selvudnævnte formand Verner Vestergaard, under præmieuddelingen.

Det er en vandrepræmie, der gives til ”den skipper der har udmærket sig ved,med egen indsats at skabe tålelige vilkår om bord, herunder at forbedre sikkerheden og arbejdsforholdene på dæk samt ikke mindst at sikre overholdelse af sejle-hviletidsbestemmelserne for gaster”.

Carl Mangor blev kåret som bedste skipper af 3GF. Foto: Henrik Hansen.







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen