Mads Kolte-Olsen svarer på debat spørgsmål

Muligheden for debat på dette indlæg, sker via vores historie om at 'DS klar til at finansiere sportsbåde'. På den måde får vi samlet debatten under ét. Du kommer direkte til debatten via linket her


Vi skal sikre en solid klubbådsløsning 

Af: Mads Kolte-Olsen

Jeg vil gerne redegøre lidt nærmere for et par af de spørgsmål, der bliver rejst her i debatten.

Dansk Sejlunion opfordrer medlemsklubberne til at investere i udvikling af attraktive sportsbådsmiljøer. En finansieringsmodel, der er realistisk for klubber over en bred front, er en forudsætning for, at Dansk Sejlunion kan anbefale en klubbåd.

På et møde i december 2013 vedtog bestyrelsen at etablere DS Klubfinans. Vi arbejder i sekretariatet på at færdiggøre den endelige forretningsmodel, som er udviklet i samarbejde med Consolidated Holding og Nordea – og som vi lægger frem for bestyrelsen på et seminar den 24. – 25. juni.

Forretningsmodellen afklarer bl.a. risiko, aftaler med bank og garant, rente, administrative omkostninger, betingelser og klubbens betaling. DS Klubfinans tjener et godt formål, og netop derfor skal DS Klubfinans baseres på en solid og bæredygtig løsning, så vi også om fem år og længere frem kan tilbyde gunstig finansiering af klubbåde.

Finansieringsmodellen er henvendt til alle klubber – også klubber uden for Sejlsportsligaen – der ønsker at investere i at opbygge et attraktivt sportsmiljø for teenagere og unge voksne. Vi er opmærksomme på, at der blandt klubberne er en berettiget forventning om, at Dansk Sejlunion – som lovet – anbefaler en klubbåd, der kan vise vej og løfte sejlsporten. Og at det vel at mærke sker på en måde, så spændvidden i klubbernes størrelser, økonomier og aktivitetsprofiler bliver tilgodeset på en balanceret måde.

Jeg hører og anerkender de klare opfordringer til at få konkluderet og komme videre. Især nu, hvor vi oplever gejst og momentum oven på ligaens opstart. Det vil Dansk Sejlunion gøre alt for at honorere. Dog med det hensyn, at modellen skal færdiggøres på en ordentlig og ansvarlig måde. Det sker netop nu, og det er min forventning, at bestyrelsesseminaret når frem til en konklusion, så vi inden længe kan åbne for de første kunder i DS Klubfinans.

I Bådmagasinets debat bliver der spurgt, hvor juniorkølbådsprojektet blev af. Jeg kan kun sige, at vi står midt i det. Det oprindelige projekt blev sat på pause i begyndelsen af 2013, fordi vi ønskede større sikkerhed for, at investeringen blev en del af en sammenhængende plan for klubudvikling – hvilket der blev redegjort for på generalforsamlingen i 2013. Siden efteråret 2013 er juniorkølbådsprojektet udviklet til et projekt, som nu omfatter Sejlsportsliga, sportsbådsmiljø og klubsportsbåde. Rækkevidden er blevet større, men formålet er det samme: at unge sejlere bliver i sejlsporten, og at andre unge bliver tiltrukket.

Vi inddrager hensatte midler – herunder midler fra juniorkølbådsprojektet – til at finansiere rådgivning og uddannelse af ledere og trænere med henblik på at opbygge attraktive miljøer for unge og dermed skabe rammen, som klubbådene skal anvendes i.

Hvad angår referatet fra Dansk Sejlunions generalforsamling 2014, så skulle det selvfølgelig have været skrevet færdigt og offentliggjort inden for tidsfristen, jf. vedtægterne, dvs. den 25. april. Det er helt og aldeles mit ansvar, og jeg beklager, at referatet ikke er klar endnu. Referatet har efter første ligastævne meget høj prioritet, og jeg forventer, at det er færdigt inden for en uge.

Med venlig hilsen

Mads Kolte-Olsen

Generalsekretær

Dansk Sejlunion







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen