Kapsejlads for kræftramte børn

Team Rynkeby Trekanten og Match Racing Denmark er gået sammen for at give 36 kræftramte børn en oplevelse ud over det sædvanlige den 30. maj 2014.

Børnene skal introduceres til kapsejlads på vandet ud for Middelfart Marina, og så snart de er fortrolige med de seks professionelle match racing-både skal de selv dyste mod hinanden – selvfølgelig med kyndig hjælp fra Match Racing Denmarks instruktører, som blandt andre tæller de to landsholdssejlere Jonas Warrer og Peter Lang.

Ifølge Lotte Blanner, som er rytter på Team Rynkeby Trekanten, handler arrangementet om at få børnene til at tænke på noget andet end deres sygdom. 'Vi vil gerne give børnene mulighed for at mærke suset fra kapsejlads og få smilene frem og bare lade dem nyde livet', udtaler Lotte Blanner.

Vigtigt med gode oplevelser

Lotte Blanner er selv mor til en datter på otte år, som efter tre års kamp snart kan se enden på sit behandlingsforløb. Derfor ved hun også, hvor vigtigt det er at give børnene nogle oplevelser lidt ud over det sædvandlige.

'Når man som barn eller ung bliver ramt af kræft, så træder man ind i en helt ny verden, hvor alt drejer sig om at blive rask igen. Man går et meget langt behandlingsforløb i møde, hvor man bliver hevet ud af sin hverdag og væk fra sine venner.

'Samtidig er børnenes immunforsvar nedsat, og det begrænser mulighederne for, hvad man kan lave af indendørsaktiviteter på grund af smittefare. Derfor har børnene brug for nogle gode, sociale udendørsaktiviteter – og det er det, vi gerne vil skabe,' siger Lotte Blanner.

Stadig ledige pladser

Med en lille uge til arrangementet mangler bådene dog endnu at blive fyldt helt op.

- Vi har stadig nogle enkelte pladser i bådene, så hvis man har et barn, som enten er under behandling for kræft eller er færdigbehandlet og har lysten til at være med, så skal man kontakte os hurtigst muligt, så vi kan finde plads, siger Lotte Blanner.

Team Rynkeby Trekanten har fået en række virksomheder til at betale for arrangementet. Disse virksomheder skal prøve kræfter med kapsejlads efter børnene. Virksomhederne har desuden sikret, at arrangementet allerede nu giver et pænt overskud til Børnecancerfonden.

Børnenes arrangement finder sted på Middelfart Havn den 30. maj fra kl. 9:00-14:00.

Lotte kan kontaktes på +45 51 88 02 55.

Yderligere oplysninger

Lotte Blanner, rytter på Team Rynkeby Trekanten, tlf.: 51 88 02 25







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen