Tankerne flyver tilbage på et gammelt magasin som jeg selv i tidernes morgen var redaktør på, 'Bil og Båd' var titlen. Et blad som i tidernes morgen blev udgivet af Den Blå Avis.
Bil og Båd, det er lige netop hvad dagens fødselar Victor Greulich står for.
Tilbage i de glade 80'ere, og op igennem 90'erne var Victor en af de helt store drivkræfter bag den danske Admirals Cup deltagelse, ligesom Victor Greulich var manden bag den første 'Broskraber' Andelsbanken, den på byggetidspunktet enorme 60 fods X-One off.
Victor har i det hele taget givet dansk sejlsport rigtig meget, og har blandt andet været igangsætter ved de første Danish Open Match Race stævner i Skovshoved tilbage i 90'erne.
Teamet burde sende en ansøgning til Knut Frostad, (Volvo Ocean Race, red.). Med Peter Kampmann, Henrik Asbjørn, Henrik Sodemann, Jesper Riise, Jens Buhl, Chr. Buhl, Lars Ive, Søren Hvalsø, Anders Myralf og Lars Kiær, skulle de nok komme rundt :-) Her, selskabet samlet omkring frokosten. Foto: Lars Kiær
Uden Victor - ingen DS 37
Victor var i den grad med til at få DS 37 i støbeformen, via Victors tætte kendskab til Karsten Ree, som dengang byggede disse Match Race både, der senere skulle vise sig at blive en kæmpe succes. Tænk med vendinger disse både, der har mere end 20 år på kølen, har snurret!
For år tilbage var det også Victor der fik sat Match28 bådene i produktion, så man kan bestemt ikke sige at dagens fødselar har ligget på den lade side.
Biler i det daglige
I det daglige virke stod den på salg af biler, og i dag kører mange danske bilister stadig rundt i biler solgt at Victor Greulich. BMW, Toyota, - ja biludlejning – Budget Rent a Car, blev det også til, og i Lyngby florerer navnet stadig hos Victor Greulich Eftf.
Et stort tillykke til Victor fra Team Bådmagasinet